Hvem bedre til at svare på det spørgsmål end forfatterne Rasmus Poulsgaard og Sune Risum-Urth, der har skrevet bogen: AKVAVIT – Myter, mad og cocktails“:
Nej, det er det ikke.
Her er en kort forklaring på forskellene med udgangspunkt i EU’s regler og definitioner. Lad os få spillereglerne på bordet, inden der bydes op til dans.
Akvavit er snaps, men snaps er ikke nødvendigvis akvavit. Gin er teknisk set, og set med danske termer, en snaps med enebærsmag, mens akvavit er en snaps, der er tilsmagt med et destillat af dildfrø og/eller kommen.
Vi sætter det op i punktform.
● Snaps: En spiritus tilsmagt med, hvad man nu lige synes er sjovt.
● Gin: En spiritus tilsmagt med enebær.
● Akvavit: En spiritus tilsmagt med et destillat af dild- eller kommenfrø.
Det er den helt grundlæggende præmis, og her kommer nogle sjove detaljer fra lovgivningen.
Hvis man for eksempel putter en håndfuld enebær i en flaske vodka og lader dem trække lidt, ja, så har man en basal gin. Men hvis man gør det
samme med en håndfuld dild- eller kommenfrø, ja, så får man henholdsvis en dildsnaps og en kommensnaps.
Ser du, en akvavit skal være tilsmagt med et destillat af dildfrø og/eller kommen, og man skal derfor bruge et destillationsapparat for at kunne lave den. Det kan du selvfølgelig have derhjemme, men så skal du tie stille med det og kalde det snaps, for ellers kommer punktafgiftspolitiet for fuld udrykning. Det er dog de færreste, der ligger inde med destillationsapparater i dagens Danmark, så i praksis laves akvavit på destillerier. Længere er den historie egentlig ikke.
Helt konkret vil det altså sige, at akvavit laves ved at tage en såkaldt landbrugsethanol – lad os indtil videre bare kalde det en meget stærk vodka,
og så vender vi tilbage til det senere – som man tilsmager med et kommen- og/eller et dilddestillat samt eventuelle andre destillater og ekstrakter.
Æhhhhkstrak-hvadfor-noget, tænker du sikkert.
Ekstrakter er smagsudtræk lavet ved at nedsænke et emne i alkohol. Lyder det bekendt? Det er, fordi det er det. Det er jo det, man kalder snaps,
så man kan faktisk tilsmage sin akvavit med snaps, så længe den mest dominerende smag kommer fra et destillat af enten kommen- eller dildfrø.
For gins vedkommende skal det dog siges, at langt de fleste laves som ’distilled gin’ eller London gin, og for disse klassifikationer gælder de samme regler som for akvavit, nemlig at de skal destilleres.
For at forstå, hvad akvavit er, og hvordan den adskiller sig fra snaps, er det vigtigt at få med, at der indtil 1988 ingen egentlig lovgivning var på området – og dermed ikke noget regulerende organ. Altså forstået på den måde, at akvavit blev lavet på basis af traditioner opstået af sprittede tåger
gennem århundreder. Det kommer vi tilbage til, men i EU har man altid været glad for at putte ting i kasser, og i en sådan skulle akvavit også. Eller rettere, der skulle laves en kasse til akvavit, for i praksis betød det egentlig bare, at repræsentanter fra spiritusindustrien i Skandinavien skrev ned, hvad man havde gjort på den gode side af halvandet hundrede år, og bad EU om at skrive det ind i lovgivningen.
Baggrunden for, at industrien gik sammen om at lave et sæt spilleregler, var desuden, at man ville undgå, at selve kategorien “akvavit” blev udvandet. En for høj grad af pluralisme ville gøre kategorien meningsløs. I stedet ønskede man at have fælles fodslag og skabe en fortælling, der kunne bruges i udlandet til at formidle, hvad akvavit var og er. Har man så været god nok til at kommunikere dette? Det må det være op til læseren at
bedømme. Vi gør i hvert fald et forsøg.
Lovgivningen ser ud som følger:
● Akvavit er en smagsneutral spiritus (landbrugsethanol), der er tilsmagt med et destillat af dildfrø og/eller kommenfrø
● Akvavit må ikke være bitter på en måde, der definerer smagen
● Akvavit må maksimalt indeholde 15 gram tørstof pr. liter tilsat efter destillation (det kan være sukker, frugt eller gamle seler)
● Akvavit skal mindst indeholde 37,5 % alkohol.
“Taffelakvavit” er ikke en lovbestemt klassifikation eller et beskyttet varemærke, men traditionelt en klar, ulagret akvavit tilsmagt udelukkende, eller
i hvert fald aldeles dominerende, med kommen.
Bogen kan købes her: “AKVAVIT – Myter, mad og cocktails“.
