Ægte mormormad med en masse varianter
Kartoffelsalat er en af de retter der næsten kan det hele. Det er både en mormor ret der emmer af hygge, og så passer den til stort set alle retter i det danske køkken. Det er specielt en af de retter der ofte står på bordet til sommerens grillaftener, hvor maden gerne må være simpel så der er ekstra tid på terrassen. Den helt klassiske version er jo bare en kombination af kolde kartofler og en cremet dressing, som de fleste kender, og hvor de fleste nok også bruger den samme opskrift der måske endda er gået i arv fra bedsteforældrene. Denne opskrift er på samme måde en der er kommet fra de ældre generationer, men den inkludere nok en ingrediens som de færreste vil have prøvet før, nemlig tykmælk.
Hemmeligheden der gør hele forskellen
Det der gør opskriften med tykmælk speciel i forhold til den klassiske som bruger ofte bruger mayonnaise er, at tykmælken giver en lettere konsistens og en lidt bedre smag. Det gør selvfølgelig kartoffelsalaten lidt mere syrlig, men det er faktisk en god ting, og det komplimentere de øvrige ingredienser rigtig godt. Derudover passer en lidt mere syrlig kartoffelsalat specielt godt, til mange klassiske danske opskrifter som ofte er lidt salt og fedtede. Den passer derfor også ekstra godt til sommerens grillretter, som igen består af en masse salt og fed mad. Det er kun en ekstra ingrediens så man skulle jo ikke tro at det påvirker resultatet så meget, men jeg er overbevist om at gæsterne vil blive positivt overrasket. Et andet trick man kan gøre brug af er at bruge kartofler fra dagen før, så de bedre holder deres form uden at smuldre i dressingen, men jeg tænker gæsterne vil spørge efter opskriften uanset hvad.
Perfekt til grillmad og sommerdage
Jeg har allerede nævnt det men jeg vil gerne understrege at denne kartoffelsalat virkelig passer til alt man kan komme på grillen, så man skal aldrig være bange for at hive denne kartoffelsalat frem. Om så det er pølser, kylling og bøffer eller noget helt fjerde så vil denne opskrift virkelig være en stjerne på middagsbordet, og fra min erfaring kan jeg garantere at skålen kommer til at være tom når dagen er omme. Det er jo også et tilbehør der er nemt at tilberede i god tid, hvilket gør den ideel når der skal laves mad til flere, så man ikke skal stresse så meget på dagen. Det er lige før den faktisk bliver bedre når den får lov at trække på køl i et par timer eller natten over, så smagene for lov til at udvikle sig. Held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvad gør tykmælk i kartoffelsalat? Hvorfor skal kartoflerne være kolde? Hvad passer den bedst til?

Hvad gør tykmælk i kartoffelsalat?
Den gør dressingen lettere og mere frisk, samtidig med at den stadig er cremet.
Hvorfor skal kartoflerne være kolde?
Kolde kartofler holder bedre formen og suger dressingen til sig.
Hvad passer den bedst til?
Den er perfekt til grillmad som pølser, kylling og bøffer.