En overset udskæring med masser af kvalitet
Teres major er en af de udskæringer, som mange endnu ikke kender, men som virkelig fortjener langt mere opmærksomhed. Den sidder ved skulderen på oksen og kaldes ofte for skuldermørbrad, fordi den er så mør, at den kun lige bliver overgået af den klassiske mørbrad. Alligevel koster den ofte markant mindre, hvilket gør den til et virkelig godt valg hvis man vil have høj kvalitet uden at betale det dobbelte. Sammenlignet med andre populære udskæringer som ribeye og entrecote, der har mere fedt og kraftig smag, eller filet, der er ekstremt mør men mildere i smagen, så ligger teres major et sted midt imellem. Det lyder måske ikke som en god ting men det betyder jo netop at udskæring har elementer fra alle de bedste udskæringer, bare samlet i et stykke kød. Og det er jo nok derfor at man sjælendt kan finde den i supermarkedet og hos slagteren fordi de beholder den for sig selv.
De bedste måder at tilberede teres major på
Det, der gør teres major ekstra interessant, er hvor alsidig den er i køkkenet. I denne opskrift tilberedes den sous vide, hvilket er en af de bedste metoder, fordi det sikrer en helt jævn tilberedning og et perfekt resultat hver gang. Den lave temperatur gør, at kødet bevarer sin saftighed og mørhed, og når man efterfølgende giver den en hurtig stegeskorpe, får man smagen derfra. Men sous vide er langt fra den eneste mulighed. Den kan også sagtens tilberedes på en meget varm pande eller grill, hvor den får en flot stegeskorpe og stadig forbliver rosa indeni. Det vigtigste er, at den ikke får for meget da det er en udskæring, som virkelig bliver bedst, når den serveres rød eller rosa.
Sådan serveres den bedst
Når det kommer til servering, fungerer teres major bedst, når den får lov at være i centrum. Den kan skæres i tynde skiver og serveres med enkle sider, der ikke overdøver smagen. Det kan sagtens være klassiske valg som ovnbagte kartofler, en god kartoffelmos eller måske en frisk salat der passer til årstiden. En simpel sauce eller lidt smør med krydderurter kan også løfte retten uden at tage fokus fra kødet. Fordi udskæringen er så mør og smagfuld i sig selv, så skal der virkelig ikke meget til for at imponere, og det er jo det der gør den til et oplagt valg, når der skal serveres noget virkelig lækkert. Held og lykke med opskriften, eller måske nærmere med at anskaffe udskæringen, og velbekomme!
Hvad er teres major? Hvordan tilberedes den bedst? Hvad serverer man til?

Hvad er teres major?
Det er en meget mør udskæring fra skulderen, også kaldet skuldermørbrad.
Hvordan tilberedes den bedst?
Sous vide giver det mest præcise resultat, men grill og pande fungerer også rigtig godt.
Hvad serverer man til?
Kartofler, salater og enkle tilbehør passer perfekt, så kødet får lov at være i fokus.