Syltning var en del af barndommen
Helena Graystons sylteeventyr begyndte, da hun tilbage i 2013 vandt Politikens syltekonkurrence med en opskrift på rabarbersyltetøj. Herefter ændrede Helenas liv sig markant, da hun i 2016 gjorde sin hobby og passion til sin levevej, ved at starte virksomheden ‘Syltedronningen by Helena Grayston’. Forinden har hun taget en uddannelse som eksportingeniør og arbejdet 20 år i forskellige IT-virksomheder, men fandt en ny mission i livet. Hun ville gøre syltning moderne igen.
”Navnet syltedronning kom efter, at jeg vandt Politikens konkurrence og folk blev ved med, at sige til mig at jeg skulle gøre noget ud af det. Og jeg sagde bare nej, hvad mener I og kan man overhovedet hedde det? Så jeg plejer at sige, at det er ikke noget jeg selv har fundet på, men det er noget jeg prøver at leve op til. Jeg synes ikke at man kan udnævne sig selv til syltedronning, men nu gør jeg mit bedste for at blive det, og inspirere andre og være rigtig dygtig til mit håndværk.”, siger hun.
Selve navnet Syltedronningen opstod, da en dommer ved Politikens konkurrence udbrød: ”Her har vi ikke blot en vinder, men en syltedronning”, men faktisk har kærligheden til syltning rod i barndommen. Helena er født i England. Ét minde omkring syltning står særligt stærkt, hvilket var i august 1989, hvor hun plukkede 3 kilo brombær i skoven, som blev syltet.
”Jeg har altid været interesseret i at plukke og sylte, og jeg har lært rigtig meget af min mor og far og mine bedsteforældre.”, fortæller hun.
Trods de gode minder fra barndommen, har vejen, til at gøre sin passion til en levevej, ikke været nem.
”Jeg er dybt passioneret omkring syltning og for at gøre det, som jeg gør lige nu, så skal man virkelig kunne lide det man laver. Jeg har faktisk et citat fra Steve Jobs, som lyder: “The only way to do great work is to love what you do”. Og det må man sige at jeg gør. Så det er nok det, der kendetegner mig allermest. Min passion for syltning, og formidling af håndværket, den er 1000%”, fortæller hun.
Før 2013 var det for Helena mere et nicheområde og en hobby, men hun fandt hurtigt ud at syltning var noget, der var en stor interesse for.
”Jeg fandt ud af, at jeg var rigtig god til dét og det blev jeg ved med at få bekræftet. Jeg havde en markedsbod, hvor jeg solgte mine produkter på hobbyplan, og jeg solgte hele tiden ud af min varer. Og så tænkte jeg, at det kan jeg meget godt finde ud af det her. Så skete der nogle ting i mit liv, hvor jeg endelig fik taget beslutningen om, at nu skulle jeg skrive en bog, som jeg så fik udgivet i 2017. Det var ret afgørende. Men dér var det stadig syltning på hobbyplan. Da mine produkter i 2019 begyndte at komme ud på markedet, der blev det seriøst.”, fortæller hun.
Det er en passion hun har fået lov at udleve, men for Helena har det mere handlet om, at sætte alt på et bræt. Specielt når man skal gøre sin hobby til sin levevej.
”Jeg er vildt glad for det jeg laver, men jeg synes også, at man skal fortælle den sande del af historien, for det er hårdt. Men hvis du hele tiden finder energien, er glæden desto større. Når jeg har nogle dårlige dage, så giver jeg mig til at sylte noget. Ligesom andre strikker eller står på vandski, så sylter jeg. Syltning er kreativt og afstressende for mig”, fortæller hun.
Helena deler glædeligt ud af sine erfaringer på www.syltedronningen.dk, hvor alle sylteentusiaster eller folk der vil lære at sylte, kan hente gode råd, opskrifter eller inspiration til, hvordan man kommer i gang.
Vi spørger – Helena svarer
Følg med her når vi spørger syltedronningen, hvad syltning kan i hverdagen, samt hvad begrebet ‘en god madhåndværker’ dækker over.
Hvad er dit bedste minde fra køkkenet?
Det er når, jeg har været i køkkenet med min mor eller bare været kreativ, men jeg har ikke lige sådan et fast minde.
Hvilken ret kan du bedst lide at lave?
Jeg elsker at lave al salgs mad, men jeg må sige, at jeg har en rigtig god opskrift på løgtærte, som er virkelig lækker. Jeg synes virkelig at den er god, og jeg har selv udviklet opskriften, som serveres sammen med en rucolasalat.
Hvad har du i din køkkenhave?
Jeg har et lille frimærke, hvor jeg har to højbede, og der har jeg nogle krydderurter og rabarber, som jeg bruger til syltning.
Hvad er det sværeste ved at sylte?
Jeg har en fornemmelse af, at der er mange, der tænker at det er svært at komme i gang med at sylte. Det er et gammelt håndværk, og mange kan have svært ved tilgangen til det, fordi de tænker, at det er et kæmpe arbejde og har ikke lært, hvordan man gør. Jeg tror de færreste ved, hvor nemt det er at lave hindbærsyltetøj.
Har du et yndlingskøkken?
Nej, det har jeg faktisk ikke, fordi jeg er sådan en fusiongirl. Jeg kan godt lide at blande forskellige køkkener. Jeg er født i England, har boet 12 år i USA og jeg er vokset op i Danmark, så jeg kan godt lide lidt fra det hele. Jeg har ‘Rejser med sylt’ som er syltekurser i udlandet, hvor vi første gang var i Italien og det skal vi helt sikkert igen. Og så skal vi til Japan, New Zealand og Spanien. Der er mange steder, hvor det er spændende at undersøge deres syltningstraditioner.
Hvad er din yndlingsråvarer?
Jeg kom jo til at hedde syltedronningen på min rustikke rabarbersyltetøj (Opskriften kan findes her, red.). Så jeg vil sige, at rabarber er noget af det ypperste. Men derudover er morbær og kræger, som er en lille blomme, helt magiske at sylte.
Hvilke råvarer passer bedst til syltning i de 4 sæsoner?
Det første jeg tænker på er løg, kål og gulerødder. Løg og gulerødder er noget vi har hele året og kål holder sig og smager rigtig godt. Men til foråret vil jeg nok anbefale rabarber. Det er så dansk og man kan både lave det surt, sødt og salt. Sommeren er meget bær, alle mulige slags bær som solbær, stikkelsbær, jordbær og så videre. Men i august kommer der så tomater, bønner, squash og den slags. I efteråret er det bedste æbler og pærer. I vinteren er det bedste citrus, som er i sæson i januar og februar, og kål.
Bruger du syltning i din madlavning?
Jeg synes det er virkelig vigtigt at fortælle folk, hvordan man kan bruge syltning i sin madlavning. Jeg bruger meget syltning som tilbehør til alle måltider. Morgen, middag, aften og til eftermiddagskagen. Man kan også bruge det som snacks, til brunch eller til oste og tapas. Det skal bare sættes på bordet. Moderne syltning omhandler alle 5 grundsmage, og det bruges ikke kun til at lave marmelade, men også til at lave chutney, relish og saucer.
Hvad dækker begrebet madhåndværker over?
Det engelsk ord for begrebet er artisan, og det dækker over, at man er nørdet med det man laver. Man har et håndværk, på samme måde som en tømrer eller snedker, som man går op i, og betragter det som en faglig kunnen. Syltning er et håndværk alle kan tillære sig, men det kræver faglighed, både i dybden og i bredden. Det er ikke nødvendigvis vigtig at være innovativ, for man kan også gøre en dyd ud af at blive god til den klassiske madlavning. Det er vigtigt at bevare håndværket.
Hvorfor er det vigtigt at sylte?
Det handler først og fremmest om at have noget velsmagende tilbehør til sine måltider. Når vi sylter selv, kan vi sylte i mindre portioner med mindre sukker og uden tilsætningsstoffer. Sidst, men ikke mindst, er syltning et vigtigt håndværk til at reducere madspild, og sikre en mere bæredygtig udnyttelse af vores råvarer.
Har du en yndlingsrestaurant?
Min største madoplevelse var på ”Madeleines Madteater”. Det står for mig som en fuldstændig out-of-body experience. Men ellers vil jeg sige ”Sortebro Kro” i Odense.
Har du nogle yndlingskøkkenmaskiner?
Det er min Magimix, som er en foodprocessor. Den laver jeg alt muligt på. Ellers så har jeg en stavblender som jeg er rigtig glad for, men jeg går ikke så meget op i maskiner, for jeg vil hellere have en god kniv eller et godt skærebræt. Den vigtigste genstand for mig er dog min kobbergryde.
Hvad er de 3 vigtigste teknikker til at blive en god sylter?
Noget af det vigtigste at kunne er geleringstesten, som jeg har skrevet et blogindlæg om (Den kan man læse mere om her, red.), og så sterilisering. Det er vigtigt, at man får steriliseret sine glas og låg ordentlig, for at undgå at det mugner. Hvis det skal blive lidt nørdet, så handler det om mængden af pektin, syrlighed, varme og kogetid. Det kan godt være et sted, hvor folk har lidt svært ved at få den rigtige konsistens, uden at det bliver for sødt.
Faktaboks
Navn: Helena Grayston
Alder: 52 år
Bopæl: Nordsjælland
Helena Grayston har specialiseret sig indenfor syltning og arbejder i dag professionelt med netop det.
Forfatter til bøgerne ‘Syltedronningens Forråd’ og ‘Syltedronningen – moderne syltning til alle måltider’. Har desuden en hjemmeside og blog, samt kurser og foredrag, som kan findes på www.syltedronningen.dk.
Find hende på Instagram eller Facebook under @syltedronningen.
Foto: Peter Bilde Fogh