Et forsøg på at ramme bagerens niveau
Tebirkes er noget, vi normalt elsker at købe hos bageren, og det er også der, forventningerne hurtigt bliver høje. Derfor blev det lidt af et projekt at prøve at lave dem selv derhjemme. Det er ikke den nemmeste opskrift, og de kræver ikke bare tid, men også tålmodighed at komme i mål med. Det er specielt de mange lag der kan drille de første par forsøg. Alligevel er det en sjov proces, der giver mening at kaste sig ud i, fordi der kan hurtig spares penge hvis man får dem ofte. Smagen bliver heldigvis altid rigtig god, selv hvis formen og lagene ikke sidder helt i skabet. Det er også en af de opskrifter, hvor man lærer noget hver gang, så hvis ikke de er perfekte, er det jo bare en undskyldning for at lave flere. De første forsøg bliver måske ikke perfekte, men de bliver stadig værd at spise. Så det er virkelig en opskrift der skal prøves igen og igen, og som bliver bedre hver gang du får lidt mere styr på teknikken. Det er den eneste måde at komme tættere på de tebirkes, man kender fra bageren.
Lagene er det svære, men også det vigtigste
Det, der gør tebirkes specielle, er de mange luftige lag i dejen, og det er her at arbejdet med at folde og det er her at øvelse gør mester. Når margarine eller smør lægges ind i dejen og foldes, skabes de lag, som senere giver deres udseende. Det kræver lidt øvelse at få det helt rigtigt, især at få dejen rullet jævnt kan være svært. Hvis smørret eller margarinen bliver for blød, kan det hurtigt blive svært at arbejde med, og derfor er det en fordel, at dejen har været på køl inden. Selve foldeteknikken behøver ikke være perfekt fra start, da smagen nok skal være der, men den gør en visuel forskel for resultatet.
Når de ikke bliver perfekte: og hvorfor det er helt fint
Det er ikke realistisk at forvente, at første forsøg bliver identisk med bagerens tebirkes. Der er flere trin i processen, hvor det kan gå lidt skævt. De kan blive lidt ujævne, lidt flade eller måske ikke helt så sprøde som det man forventer, men smagen er der stadig, og det er jo i sidste ende det vigtigste. Det vigtigste at huske er, igen, at fejlede forsøg stadig giver et lækkert resultat, og en undskyldning for at lave dem igen. Små justeringer i teknik og timing kan hurtigt løfte resultatet. Det kan også være en fordel at tage sig god tid og ikke skynde processen. Når først man har prøvet det et par gange, begynder de forskellige trin at give mere mening. Og selv hvis de ikke bliver perfekte, er de stadig bedre end alle de færdigkøbte alternativer fra supermarkederne.
Kan man lave tebirkes uden at folde dejen flere gange? Hvorfor skal dejen koldhæve? Kan man fryse tebirkes ned?
Kan man lave tebirkes uden at folde dejen flere gange?
Man kan godt, men så får man ikke de samme sprøde lag, som kendetegner klassiske tebirkes.
Hvorfor skal dejen koldhæve?
Koldhævningen gør dejen lettere at arbejde med og giver en bedre smag og struktur.
Kan man fryse tebirkes ned?
Ja, de kan fryses ned og varmes op igen i ovnen, så de bliver sprøde.