Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift
Henriette ak

Henriette Kristiansen

Opskriftudvikler og instagrammer

Om Henriette Kristiansen

Henriette Kristiansen står bag den succesfulde Instagram-profil henriette_ak med mere end 32.000 følgere, hvor man kan følge hendes mange madprojekter og hente inspiration til både hverdag og de små anledninger indimellem.

Baggrund og erfaring

Henriettes univers rummer alt fra salater og supper til madpakker, snacks og kager, og det er netop bredden, der kendetegner hendes tilgang til mad. Hun har udviklet et hav af opskrifter og deler løbende inspiration, som tager udgangspunkt i mad, der fungerer i en almindelig hverdag.

Madfilosofi

Henriette har fokus på variation i hverdagsmaden og på opskrifter, der er tilgængelige og brugbare for alle. Hendes tilgang er jordnær og inspirerende, og hun arbejder med idéer, som gør det lettere at få mere afveksling ind i køkkenet uden at gøre madlavningen unødigt kompliceret.

Formidling og stil

Med sin sans for både det enkle og det indbydende har Henriette skabt en profil, der inspirerer mange til at lave mad, som både er velsmagende, overskuelig og nem at få til at passe ind i en travl hverdag.

Om Forfatteren

Specialer:Hverdagsmad og lækre kager
Bedrifter:+32k følgere på Instagram


Henriette akHenriette Kristiansen

Nem ganeforkælende hverdagsmad. Variation i hverdagsmaden? Her kan alle kan være med.

Smovset og nemt på menuen….? Prøv de her pitabrød med kyllingekebab, tzatziki og tomat – såååå godt! Og både nemt og hurtigt at lave..

Kyllingen skal marinere lidt i en masse lækre krydderier – det kan gøres en halv time i forvejen, hvis det skal gå hurtigt eller flere timer i forvejen, hvis du gerne vil preppe Derefter skal det bar steges på panden. Tzatzikien tager 10 minutter at trylle sammen og så er det bar at varme brødene og stoppe dem med gode sager.

Du kan lave dine egne pitabrød, men ellers kan man også købe nogle virkelig lækre færdige og klar til brug – ofte findes de på frost de der rigtigt gode.

Kyllingen, som er krydret og lidt spicy, går super godt til den friske tzatziki – en dejlig ret på dage, hvor det gerne må være lidt luksus men nemt.

Pitabrød med kyllingekebab og tzatziki
Servings: 4 personer

Pitabrød med kyllingekebab og tzatziki

Prøv de her pitabrød med kyllingekebab, tzatziki og tomat. De er helt perfekte i hverdagen, og så kræver det ikke meget arbejde at få det perfekte resultat
Author: Henriette Kristiansen
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Middelhavet
Tilb. tid: 15 minutter
Trækketid: 30 minutter

Ingredienser

Kyllingekebab

  • 400 gram Kyllingefilet
  • 3/4 deciliter Olivenolie
  • 1/2 spsk. Spidskommen
  • 2 fed Hvidløg presset
  • 1/2 spsk. Sambal Oelek
  • 1/2 spsk. Oregano tørret
  • 1/2 spsk. Timian tørret
  • 1/2 tsk. Salt og Peber lidt – friskkværnet

Tzatziki

  • 2 stk. Agurk
  • 3 deciliter Græsk Yoghurt
  • 2 fed Hvidløg presset
  • Salt og Peber

Desuden

  • 4 stk. pitabrød store og gode
  • 2 stk. Tomater skåret i skiver
  • 1/2 Iceberg salat el. andet grøn salat

Sådan gør du

Kyllingekebab

  • Skær fileterne i tynde skiver
  • Vend dem sammen med olie, krydderier og sambal olek
  • Lad dem trække i minimum 30 minutter, men gerne mere.

Tzatziki

  • Halver agurkerne på langs
  • Skrab den våde midte med kernerne ud. Du skal ende med en agurk der her form som en båd
  • Riv agurkerne på den grove side af rivejernet
  • Pres al væsken fra, evt gennem en sigte.
  • Rør de revne agurker sammen med yoghurt og hvidløg og smag til med salg og peber.

Pitaen

  • Nu kan du lune brødene og stege kyllingestykkerne på en pande. Steg til de er let brunede og gennemstegte.
  • Fyld salat, kylling, tzatziki og tomat i brødene
  • Velbekomme!