
Opskrift på chiagrød med peanutbutter-nicecream, müsli og chokolade
En herlig omgang morgenmad, som er både sund, nem at lave og bare virkelig god! Chiagrød med peanutbutter nicecream, müsli og lidt hakket chokolade. Det ligner nærmest en dessert og smager også sådan, men uden at være syndigt – bar fyldt med masser af god smag, proteiner og cremet lækkerhed.
Chiagrøden rører du sammen aftenen før og samtidigt kan du lige smide nogle modne bananer på frys (hvis ikk allerede du har et lager) og så er du klar til at lave lynhurtig, lækker morgenmad dagen derpå; chiagrøden røres lige op og bananerne blendes med lidt mælk og peanutbutter – så er det ellers bar i et glas i lag med müsli og lidt chokolade på toppen.
Morgenmaden her fungerer i øvrigt os perfekt som en lækker kølig snack på lune dage, som vi forhåbentlig snart får en masse af.

Chiagrød med peanutbutter-nicecream, müsli og chokolade
Ingredients
Chiagrød
- 2 1/2 spsk. Chiafrø
- 2 deciliter Plantemælk
- 1 tsk. Vaniljesukker
Peanubutter nicecream
- 3 stk. Banan frosne
- 2 deciliter Plantemælk
- 1 spsk. Peanutbutter
Desuden
- 1 deciliter Müsli
- 25 gram Chokolade hakket
- 1/2 stk. Banan i skiver
Instructions
- Rør chiafrø, mælk og vanillesukker sammen og lad det trække natten over på køl.
- Næste morgen røres det lige en omgang til en fin, jævn chiagrød.
- Blend bananer sammen med mælk og peanutbutter til en cremet nicecream.
- Anret i skåle eller glas i lag med müsli og top med lldt bananskiver og hakket chokolade
Notes
