Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Per Asmussen

Stifter og medejer

Om Per Asmussen

Per er stifter af og medejer af GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere mere i køkkenet.

Baggrund og erfaring

Per var den, der i sin tid besluttede sig for at stifte GastroFun. Siden da har han været med til at udvikle mediet med fokus på opskrifter, madglæde og en formidling, der gør det lettere for almindelige hjemmekokke at lykkes i køkkenet.

Han har været med fra begyndelsen og har haft stor betydning for den retning, GastroFun har taget. Samtidig har han været med til at præge sitets fokus på smag, teknik og indhold, der er til at bruge i et almindeligt køkken.

Madfilosofi

Pers tilgang til mad tager udgangspunkt i smag, håndværk og teknikker, der gør en reel forskel. Han har en særlig forkærlighed for godt kød, gerne krogmodnet, og interesserer sig især for sous vide, tilsmagning og det præcise arbejde med at få en ret til at sidde lige i skabet.

Hans madfilosofi bærer også præg af en personlig udvikling. Som barn var han meget kræsen og holdt sig til enkle, velkendte retter. Netop derfor fylder idéen om den vellykkede tilberedning meget i hans tilgang i dag. Når maden er lavet ordentligt, er det lettere at få lyst til at smage bredere og spise mere varieret.

Den tanke hænger tæt sammen med et fokus på sæson, råvarekvalitet og både nye og klassiske køkkenteknikker.

Karriere og anerkendelse

Per har været en del af GastroFun fra begyndelsen og har haft stor betydning for den måde, sitet har udviklet sig på. Han står desuden som medforfatter på kogebogen *Gæstemad* sammen med Thomas Tranegaard Nielsen.

Per er vendt tilbage til Media Group Denmark, som han for mange år siden var med til at stifte. I dag er han administrerende direktør i virksomheden.

Om Forfatteren

Uddannelse:Markedsføringsøkonomi, Diplom i ledelse
Specialer:Sous vide, dry aging
Udgivelser:Kogebogen Gæstemad
Bedrifter:Stifter af GastroFun og forfatter til kogebogen Gæstemad

Alle bidrag



Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

Dejlig sprød og blød kartoffel, der er en hybrid mellem hasselback kartofler og pommes fondant.

Udover at jeg synes at de er flottere end begge versioner, så smager de fantastisk og er et godt tilbehør til en god steg/bøf til gæster.

Hasselback Pommes Fondant
Servings: 2 personer

Hasselback Pommes Fondant

Dejlig sprød og blød kartoffel, der er en hybrid mellem hasselback kartofler og pommes fondant.
Author: Per Asmussen
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Hviletid: 10 minutter

Ingredienser

  • 4 stk. Bagekartofler
  • 1 spsk. Eddike
  • Olie smagsneutral, til stegningen
  • Flagesalt

Sådan gør du

  • Brug gerne store kartofler til opskriften. Skræl kartoflerne og skær dem ud til firkanter. Kasser ikke det du har skåret fra, det kan du koge kartoffelmos på.
  • Skær snit på cirka 0,5 cm ned på kryds i toppen og bunden.
  • Kom kartoflerne i en skål med lunkent vand. Hæld vandet fra efter 1 minut og fyld skålen op med lunkent vand påny. Gentag processen en gang til (eller flere), til det vand du hælder fra er klart. Så har du fået det stivelse ud vi ønsker.
  • Kom vand og eddike i en gryde og bring den i kog. Kom kartoflerne i kog dem i 10 minutter.
  • Tag kartoflerne op af kogevandet og placer dem på et rent viskestykke. Tør dem godt af og sæt dem på en rist, så de kan køle lidt af og blive forholdsvis tørre. Så er de lettere at stege sprøde.
  • Tænd en pande på middelhøj varme (10 ud af 14 på mit komfur) og kom olie på panden når den er varm.
  • Kom kartoflerne på panden med en af de to udskåret sider nedad og steg dem indtil de er sprøde. Det tager 4-7 minutter. Vend dem rundt og steg på den anden udskåret side indtil den også er sprød.
  • Steg herefter kartoflerne på de sidste 4 sider i cirka 1 minut på hver side.
  • Krydr kartoflerne med flagesalt eller salt og peber fra kværn.
  • Server straks.
  • Velbekomme.