Opskrift på marry me chicken
Marry Me Chicken er en lækker ret, der med garanti vil imponere dine gæster og din familie. Denne opskrift kombinerer saftig kylling med en rig og cremet flødesauce, fyldt med smag fra soltørrede tomater, hvidløg og krydderurter. Retten er både nem og hurtig at tilberede, hvilket gør den perfekt til både hverdagsaftener og særlige lejligheder.
Med sin dejlige aroma og fantastiske smag, vil denne ret hurtigt blive en favorit på middagsbordet. Serveret med friskkogt pasta, vil Marry Me Chicken give dig en autentisk og tilfredsstillende spiseoplevelse.
Marry Me Chicken
Ingredienser
- 600 gram Kyllingebrystfilet mine var store, det var 3 stk.
- 25 gram Hvedemel
- 1,5 stk. Løg finthakket
- 4-6 fed Hvidløg finthakket
- 100 gram Soltørrede tomater i olie – finthakket
- 1 spsk. Herbes de Provence kan erstattes af tørret oregano, timian og rosmarin
- 3 deciliter Hønsebouillon 1 hønsebouillonterning med 3 deciliter kogende vand
- 2,5 deciliter Piskefløde
- 15 gram Tomatpure
- 1 håndfuld Krydderurter f.eks. basilikum
- 150 gram Parmesan friskrevet
- 2 spsk. Olie
- Salt og Peber
- 450 gram Pasta f.eks. farfalle
Sådan gør du
- Dup kyllingebrysterne tørre med køkkenrulle. Vend dem i en blanding af hvedemel, salt og peber, så de er godt dækket på alle sider.
- Varm en sauterpande op med olie fra de soltørrede tomater. Steg kyllingebrysterne i 3-4 minutter på hver side ved middelhøj varme, til de har fået en flot farve og stegeskorpe. Tag kyllingen af panden og lad den hvile på en tallerken.
- Skær kyllingebrysterne i mindre stykker efter de er brunet.
- Steg løg, hvidløg og soltørrede tomater i olie på panden ved middelvarme, til løgene er bløde og klare.
- Tilsæt Herbes de Provence, hønsebouillon, piskefløde og tomatpuré til panden. Rør det godt sammen.
- Kom kyllingestykkerne tilbage på panden. Lad saucen simre i 10-15 minutter, til kyllingen er gennemstegt.
- Kog imens pastaen efter anvisningen på pakken.
- Rør revet parmesan og basilikumblade i saucen. Smag til med salt og friskkværnet peber.
- Server