Deller, dunser, frække deller, frækkedeller eller “frikdeller”. Kært barn har mange (sjove) navne, og uanset hvad du kalder dem, så ved alle danskere, hvad en frikadelle er!
Der er næsten ligeså mange meninger om, hvad en god “delle” er, som der er bedstemødre. For der er vel ingen, der laver frikadeller, som “bedste”, er der?
Hvis du synes, at din familie mangler end god familieopskrift, eller du bare gerne vil forsøge at give bedstemor kamp til stregen på frikadellefronten, så er det nok en god idé at sætte dig lidt ind i, hvad en frikadelle faktisk er.
Danske frikadeller

Frikadeller er så dansk, som noget kan være – eller er de? Det vil mange danskere nok påstå, og frikadeller anses da også nærmest som en vaskeægte dansk nationalret.
Skal du lave frikadeller på rigtig gammeldaws dansk manér, skal farsen bestå af en blanding af kalv og flæsk/svinekød. Herudover tilsætter vi mælk, æg, mel, løg – og naturligvis salt og peber.
At Danmark er en rigtig “svinekødsnation” er nok også grunden til, at mange danskere anser frikadeller som noget ærkedansk.
Det er dog ikke helt korrekt. Én ting er selvfølgelig, at den danske nationalret er stegt flæsk med persillesovs, en helt anden ting er, at vi i mange andre dele af verden ser “frikadeller”.
Frikadeller verden rundt

Frikadellen er jo i sagens natur “bare” en kødbolle, og de fleste lande har én eller anden form for kødbolle, der til forveksling ligner den danske frikadelle.
Særligt de norske kjøttkaker og de svenske köttbullar ligner vores frikadeller, om end de svenske er en tand mindre – måske de laver dem med en teske? Den fars, man bruger i Sverige, minder dog rigtig meget om den, vi danskere typisk bruger til frikadeller. Det er lidt sjovt, for hvad vi herhjemme vil kalde kødboller, kalder svenskerne derimod “frikadeller” – og omvendt! Det er da bundforvirrende.
I Grækenland og Tyrkiet laves farsen af enten okse- eller lammekød, og så bliver den godt krydret med blandt andet hvidløg. I Palæstina derimod består farsen af kikærter, der steges i masser af olie og kaldes for falafler – dem kender du garanteret allerede.
Man kunne sagtens forestille sig, at farsen afviger mere og mere fra den danske frikadelle, jo længere ud i verden vi kommer, men faktisk minder russernes bitoque/bitok en del om de danske frikadeller. De tilsætter dog brødkrummer til farsen, og så serverer de typisk en varm creme fraiche-sovs til.
Forskellen på kødboller og frikadeller

Det er nok de færreste danskere, der kunne drømme om at kalde en kødbolle for en frikadelle og omvendt (som svenskerne gør!), men hvad er det egentlig, der adskiller kødboller og frikadeller fra hinanden?
Jo, i Danmark er forskellen på de to sådan set blot, at kødboller koges (eksempelvis til boller i karry eller boller i paprika), imens frikadeller steges. Det giver god nok mening, da navnet “frikadeller” stammer fra italienernes fritella, der er en form for æbleskive, og navnet “fritella” kommer af det italienske ord for “stegt” (fritta).
En frikadelle er dermed et udtryk for, at farsen er stegt, og det er derfor uden betydning, hvad farsen består af. Vi kan hermed slå fast, at eksempelvis vegetariske frikadeller gør sig mindst ligeså fortjent til navnet “frikadeller”.
Varianter af frikadeller

Det er blevet meget populært herhjemme at lave helt nye varianter af de klassiske, danske frikadeller. Det er eksempelvis blevet meget almindeligt at udskifte svinekødet med hakket kylling. Kyllingefrikadeller kan faktisk være lidt nemmere at få saftige, og da kylling desuden er en anelse mere mild i smagen end svinekød, vil nogle endda påstå, at man bedre kan eksperimentere lidt ekstra med krydderierne.
Der er også dem, der vælger at gå ind og pille ved nogle af de andre af grundingredienserne. Eksempelvis kan man udskifte melet med havregryn, hvis man gerne vil have en sundere frikadelle, eller man kan tilføje flere grøntsager udover løg alene.
Nu har vi jo allerede lagt lidt op til det, men nogle danskere går også så “vidt” som til helt at droppe kødet og i stedet bruge linser – særligt i veganske og vegetariske kredse er linsefrikadeller en klassiker. Frikadeller uden kød lyder måske lettere blasfemisk for nogle, men det er nu ikke så tosset endda!
Nogle gode delle-tips

Med ingredienserne på plads, er det svært at lave en helt dårlig fars – det er dog ikke umuligt! Der er flere punkter i frikadelletilberedningen, der skal være helt styr på.
Ingredienserne skal for eksempel ikke bare blandes sammen på må og få. Løgene er med til at give en god smag, men det er vigtigt for smagsoplevelsen, at de ikke er for store: Løgene bør derfor være revet eller blendet, for så får frikadellerne en meget bedre konsistens.
Har du besluttet dig for at bruge svinekød, vil vi også anbefale, at du ikke kun bruger hakket svinekød. Farsen får både mere smag og en bedre konsistens, hvis du blander lidt kalv, lam eller flæsk i. Dertil skal du være opmærksom på, hvordan du rører farsen: Farsen skal røres sej med salt, inden de øvrige ingredienser tilsættes. På denne måde kan farsen suge mere væske til sig, hvilket gør dine frikadeller mere saftige. Desuden skal du ikke rører for voldsomt i farsen, da den i så fald bliver for klæg.
Når du har rørt farsen, skal du lade den hvile, gerne en hel time. Det gør frikadellerne ekstra spændstige og lækre.
Når det endelig er tid til at stege frikadellerne, er det vigtigt, at du bruger rigeligt med fedtstof, så kanterne af frikadellerne også bliver stegt. Og når det kommer til valget af fedtstof, er smør altid bedst.
Verdens bedste frikadeller

De klassiske, saftige frikadeller, der lever op til deres navn og bliver en favorit ved middagsbordet. Læs opskriften her: Verdens bedste frikadeller
Frikadeller med kartoffelsalat

En perfekt kombination af sprøde frikadeller og cremet kartoffelsalat – en rigtig dansk klassiker! Læs opskriften her: Frikadeller med kartoffelsalat
Mormors frikadeller

Traditionelle frikadeller som mormor lavede dem – fulde af kærlighed og den helt rigtige smag. Læs opskriften her: Mormors frikadeller
Fiskefrikadeller af skrubber

Lækre fiskefrikadeller lavet af skrubber, der giver en mild og delikat smag af havet. Læs opskriften her: Fiskefrikadeller af skrubber
Frikadeller med timian

En skøn variant af den klassiske frikadelle med et strejf af timian, der tilføjer en aromatisk smag. Læs opskriften her: Frikadeller med timian
Kyllingefrikadeller

Saftige og smagfulde kyllingefrikadeller, der er et lettere alternativ til den klassiske version. Læs opskriften her: Kyllingefrikadeller
Kyllingefrikadeller

Endnu en lækker opskrift på kyllingefrikadeller, perfekt til både frokost og aftensmad. Læs opskriften her: Kyllingefrikadeller
Frikadeller i airfryer

Sprøde og saftige frikadeller tilberedt i airfryer for en sundere og nemmere version. Læs opskriften her: Frikadeller i airfryer
Squash-frikadeller med hytteost og parmesan

En skøn vegetarisk frikadelle med squash, hytteost og parmesan, der giver en dejlig cremet konsistens. Læs opskriften her: Squash-frikadeller med hytteost og parmesan
Linsefrikadeller

Smagfulde og proteinrige frikadeller lavet på linser – et skønt plantebaseret alternativ. Læs opskriften her: Linsefrikadeller
Krydrede majsfrikadeller med hytteost og gulerødder

En farverig og smagfuld vegetarisk frikadelle med masser af krydderier og grøntsager. Læs opskriften her: Krydrede majsfrikadeller med hytteost og gulerødder
Krydrede kyllingefrikadeller med pesto og peberfrugt

En smagfuld og saftig kyllingefrikadelle med et twist af pesto og sød peberfrugt. Læs opskriften her: Krydrede kyllingefrikadeller med pesto og peberfrugt
Falafler

Sprøde, krydrede og plantebaserede frikadeller lavet på kikærter – perfekt til pitabrød eller salat. Læs opskriften her: Falafler
Blomkålsfrikadeller

En let og velsmagende vegetarisk frikadelle med blomkål, der giver en mild og delikat smag. Læs opskriften her: Blomkålsfrikadeller
Lækre tunfrikadeller

Små, saftige frikadeller lavet af tun – perfekte til en let og proteinrig ret. Læs opskriften her: Lækre tunfrikadeller
IKEA-kødboller

Den berømte svenske klassiker, som du nu kan lave derhjemme med den autentiske smag. Læs opskriften her: IKEA-kødboller
Chao Tom

Oplev den friske og komplekse smag af vietnamesiske frikadeller. Lavet med rejer, lidt svinekød og citrongræs i stedet for sukkerrør, er denne ret perfekt til grillen. Læs opskriften her: Chao Tom.
Italienske kødboller i tomatsovs

Små, saftige kødboller i en lækker krydret tomatsovs – en ægte italiensk klassiker. Læs opskriften her: Italienske kødboller i tomatsovs
Veganske kødboller med linser og kikærter

En skøn plantebaseret version af klassiske kødboller, fyldt med smag og gode ingredienser. Læs opskriften her: Veganske kødboller med linser og kikærter
Vildsvinefrikadeller

En kraftfuld og velsmagende frikadelle lavet af vildsvinekød, perfekt til dem der elsker vildt. Læs opskriften her: Vildsvinefrikadeller