
Opskrift på ikea kødboller
Endelig, så er den legendariske Ikea köttbullar opskrift offentlig tilgængelig.
I disse Corona/Covid-19 tider, hvor flere store firmaer, f.eks. McDonalds har delt populære opskrifter, så menig mand kan lave deres mad derhjemme, er Ikea i England hoppet med på vognen.
Og selvfølgelig har Ikea i bedste Ikea-stil lavet en samlevejledning med opskriften, som de har delt på deres Facebookside.
Den kan du se her:

Ikea kødboller
Ingredienser
Kødboller
- 500 gram Hakket Oksekød
- 250 gram Hakket svinekød
- 1 stk. Løg finthakket
- 1 fed Hvidløg knuste eller hakket
- 100 gram Rasp
- 1 stk. Æg
- 5 spsk. Sødmælk
- Salt og Peber
Flødesovs
- Olie en smule
- 40 gram Smør
- 40 gram Mel
- 150 milliliter Hønsefond eller bouillon
- 150 milliliter Oksefond eller bouillon
- 150 milliliter Fløde double cream - 50 %
- 2 tsk. Sojasauce
- 1 tsk. Dijonsennep
Sådan gør du
Kødboller
- Bland det hakkede oksekød og svinekød i en skål og rør godt rundt. Bland løg, hvidløg, rasp og æg i farsen. Tilsæt mælk og krydr med salt og peber.
- Lav små runde kugler af farsen. Placer dem alle på en ren tallerken og sæt dem på køl i 2 timer. Det hjælper dejen med at holde faconen under stegningen.
- Kom olie på en stor tykbundet pande og sæt den på middel varme. Når panden er varm, tilsættet kødbollerne og de skal have stegeskorpe på alle sider.
- Når de har fået stegeskorpe, skal de lægges i et ildfast fad med låg på. Herefter skal de have 30 minutter i ovnen ved 180 grader celsius (almindelig ovn) eller 160 grader celsius (varmluft).
Svenske flødesauce
- Saucen er en opbagt sauce: Start med at smelte smørret og tilsæt melet under kraftig piskning, så du undgår klumper. Det tager et par minutter, så melet kan blive bagt igennem. Tilsæt begge bouilloner under stadig lettere piskning. Herefter tilsættes den fuldfede fløde, sojasauce og dijonsennep. Skru ned for blusset og lad den simre til den tykner under lettere og lettere piskning.
- Server retten med dine favorit kartofler - enten kartoffelmos eller nykogte kartofler. Velbekomme.