Opskrift på veganske kødboller med linser og kikærter
Her er en lækker opskrift på veganske kødboller, som også nemt kan laves i hverdagen.
Farsen kan nemlig laves en dag forinden, og gemmes i køleskabet til det skal bruges.
Når kødbollerne er lavet, kan de også nemt fryses ned og er klar til optøning til de mere travle hverdage.
Jeg har i denne opskrift serveret dem i lækre lune fladbrød sammen med hummus, tynde strimler af agurk og drysset med lidt chili.
I opskriften her har jeg krydret farsen med både Harissa og Ras el Hanout krydderier, da jeg synes det giver lidt varme og sydlig stemning til smagen.
Men du kan sagtens udelade de stærke krydderier, hvis du ønsker en mildere eller børnevenlig version.
Tip: Du kan nemt lave opskriften glutenfri ved at skifte hvedemel ud med boghvedemel eller en anden slags glutenfri mel.
Veganske kødboller med linser og kikærter
Ingredienser
Veganske kødboller
- 240 gram Kikærter
- 240 gram Linser
- 2 fed Hvidløg
- 1 tsk. Harissa
- 1 tsk. Ras el Hanout
- 2 spsk. Rød pesto Efter eget valg
- 4 spsk. Olivenolie
- 0.5 stk. Citron Revet skal og saft fra 1/2 øko citron
- 4 spsk. Hvedemel Boghvedemel hvis glutenfri
Servering
- Brød Fladbrød
- Agurk
- Hummus Gerne hjemmelavet
- Persille
- Chili
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180 grader celsius. Mix alle ingredienser i en blender eller minihakker. Farsen er klar, når den er fast og du kan forme den med hænderne. Drys gerne lidt mel på hænderne og form farsen til faste runde kugler på størrelse med små golfbolde. Sæt kødbollerne på en bageplade og varm dem i ovnen 10 minutter på hver side - vend dem gerne undervejs. Efter de 20 minutter, så steg kødbollerne kort et par minutter på hver side i lidt olie, så de får en sprød og gylden overflade. Server kødbollerne i lune tortillabrød eller fladbrød sammen med hummus, agurk, finthakket persille og drys med chili.