Opskrift på frikadeller i airfryer
Oplev en ny og sundere måde at tilberede dine yndlingsfrikadeller på! Med denne opskrift kan du nemt bruge din airfryer til at få saftige og velsmagende frikadeller med en lækker sprød stegeskorpe.
Det her er en simpel opskrift på frikadeller med få ingredienser samt tips til hvordan du sikrer at du rammer plet næste gang du står og skal lave denne klassiker selv.
Den danske klassiker frikadeller. Vores er lavet af 100 % svinekød og den skal røres i god tid, så farsen får lov til at trække de gode smage.Frikadeller
Grej
- 1 Airfryer
Ingredienser
- 500 gram Hakket svinekød
- 1 stk. Løg Revet
- 1 stk. Æg
- 1 spsk. Hvedemel
- 1 tsk. Salt
- 0.5 tsk. Peber
- Olie smagsneutral - evt. i sprayflaske
Sådan gør du
- Start med at røre saltet ind i kødet i en stor skål.
- Riv løget fint på et rivejern og tilsæt det til kødet sammen med æg og hvedemel.
- Rør alle ingredienserne godt sammen, så massen bliver ensartet.
- Lad farsen hvile i køleskabet i mindst 15 minutter, gerne længere, for at smagene kan udvikle sig.
- Sørg for at farsen har stuetemperatur før tilberedning.
- Form 10 frikadeller og placér dem forsigtigt i airfryerens kurv. Spray dem med lidt olie. Hvis du ikke har en spray, kan du evt. pensle dem eller dyppe dem i olie fra en skål.
- Steg demved 180 grader i 10 minutter.
- Vend frikadellerne og skru op til 210 grader. Steg yderligere 5 minutter, eller indtil de har en gylden og sprød overflade.