
Opskrift på lækre tunfrikadeller
Herhjemme er vi ikke så gode til at spise så meget fisk som vi burde.
Derfor er en af vores nytårsforsæt at spise mere fisk i hverdagene.
Dette er vi allerede begyndt med! Derfor stod aftensmaden idag på lækre tunfrikadeller på rugbrød og en skive citron.
Min kæreste er ikke meget for tun på dåse, men hun kunne alligevel godt lide disse.
En anden kæmpe bonus ved disse frikadeller er, at de er super nemme at gå til og passer perfekt ind i en travl hverdag efter ferien.
Jeg håber I har lyst til at prøve dem, her kommer opskriften.

Lækre tunfrikadeller
Grej
Ingredienser
- 2 can Tun tun i vand, afdryppet
- 2 stk. Æg
- 1 spsk. Creme Fraiche
- 1 stk. Løg finthakket/revet
- 2 fed Hvidløg
- 50 gram Rasp
- Krydderurter 1 håndfuld, eventuelt 2 tsk tørret dild
- Citronsaft lidt
- Salt og Peber
- Olie lidt, til stegningen
Sådan gør du
- 1. Rør alle ingredienserne godt sammen sådan at tunen bliver fordelt godt og du får en farslignende konsistens. 2. Form frikadeller med en ske og steg dem på panden som almindelige frikadeller i lidt olie så de får lidt stegeflade. 3. Server gerne med en skive frisk citron.