Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Cheeseburger med krydderbolle

Avatar photoThomas Tranegaard Nielsen
    

Thomas er medstifter af og chefredaktør på GastroFun og ekspert i hverdagsmad med masser af smag. Han er uddannet madkundskabslærer med 11 års erfaring og har boet i både Schweiz og USA.

11. juni 2021
Den hurtigste, billigste og måske nemmeste burger man kan lave. Det lyder skørt, men krydderbollen er perfekt til en burger...

Opskrift på cheeseburger med krydderbolle

Den hurtigste, billigste og måske nemmeste burger man kan lave.

Burgeren har alt hvad man har brug for i smage og konsistenser og så kan den laves med ingredienser mange har i køkkenet i forvejen.

I en travl hverdag, så kan det være lidt omstændigt at have tiden til at bage sine egne burgerboller. Så derfor leder jeg altid efter lette (og billige) alternativer. Jeg synes at de standard burgerboller man køber i supermarkedet typisk er tørre og smuldrer når man spiser dem og købe-brioche burgerboller synes jeg typisk er alt for dyre i forhold til hvor godt de smager.

Jeg har fundet ud af at krydderboller har den perfekte tekstur til en burger. Når den ristes/steges på indersiden så bliver den meget sprød, men den forbliver blød på ydersiden.

Du kan justere det meste i den her opskrift, brug den salat du ønsker, den dressing du gerne vil have i og den ost du synes smager bedst.

Cheeseburger med krydderbolle

Servings: 2 personer

Cheeseburger med krydderbolle

Den hurtigste, billigste og måske nemmeste burger man kan lave. Det lyder skørt, men krydderbollen er perfekt til en burger...
Author: Thomas Tranegaard Nielsen
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter

Ingredienser

Burgerbøffer

  • 300 gram Hakket Oksekød med en høj fedtprocent
  • 2 spsk. worcestershiresauce
  • Salt og Peber

Hvidløgsmayo

  • 1 stk. Æg
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 1 tsk. Eddike eller citronsaft
  • Salt og Peber
  • 3 deciliter Rapsolie
  • 1 fed Hvidløg

Burger

  • 4 stk. Krydderboller
  • 4 skiver Toastost
  • 1 stk. Hjertesalat eller Romainsalat
  • Cornichoner
  • 1 stk. Rødløg
  • Ketchup Heinz
  • French's sennep

Sådan gør du

Burgerbøffer

  • Rør det hakkede oksekød sammen med worcestershire sauce i en skål.
    Tilsæt lidt salt og peber.
    Vej bøfferne af a' 75 gram stykket.
    Form dem som en burgerbøf, meget flade og tryk dem ekstra flade inde i midten. Det gør at det ikke krymper sammen.
    Kom olie eller smør (eller begge dele) på panden.
    Steg dem på høj varme (11 ud af 14 på mit komfur) i 2-3 minutter på hver side.
    Når du vender bøffen, så kommer du en skive ost henover, så det smelter.
     

Hvidløgsmayo

  • Jeg bruger en stavblender til opskriften. Hvis du ikke har en stavblender, så kan du piske den helt almindeligt, men så skal du kun bruge æggeblommen frem for hele ægget.
    Kom æg, salt, eddike/citronsaft, sennep i stavblenderglasset. Riv hvidløgsfeddet ned i og tilsæt olien.
    Kom stavblenderen helt ned i bunden af glasset og giv den fuld gas.
    Du kan se at bunden begynder at tykne, så fortsæt langsomt opad indtil det hele er blevet til en mayonnaise.
    Smag til med salt og peber.
     

Burger

  • Hak cornichoner og rødløg meget fint.
    Skyl din salat og tør den godt af med et rent viskestykke.
    Når bøffen er færdig skærer du dine krydderboller over og placerer dem med indersiden nedad. Steg dem i et minut eller to, så de bliver sprøde. Det kan du selvfølgelig også bruge en brødrister til.
    Saml din burger, så du får lidt af dele hele med. F.eks. med french mustard i bunden, salatblad ovenpå, herefter løg, cornichoner, bøf med ost og ketchup i overbollen.
    Velbekomme.