Go Back
+ servings
Servings: 2 personer

Cheeseburger med krydderbolle

Den hurtigste, billigste og måske nemmeste burger man kan lave. Det lyder skørt, men krydderbollen er perfekt til en burger...
Author: Thomas Tranegaard Nielsen
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Amerikansk
Keyword: Aftensmad, burger, cheeseburger, hakket oksekød, oksekød, Snack
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Burgerbøffer

  • 300 gram Hakket Oksekød med en høj fedtprocent
  • 2 spsk. worcestershiresauce
  • Salt og Peber

Hvidløgsmayo

  • 1 stk. Æg
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 1 tsk. Eddike eller citronsaft
  • Salt og Peber
  • 3 deciliter Rapsolie
  • 1 fed Hvidløg

Burger

  • 4 stk. Krydderboller
  • 4 skiver Toastost
  • 1 stk. Hjertesalat eller Romainsalat
  • Cornichoner
  • 1 stk. Rødløg
  • Ketchup Heinz
  • French's sennep
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Burgerbøffer

  • Rør det hakkede oksekød sammen med worcestershire sauce i en skål.
  • Tilsæt lidt salt og peber.
  • Vej bøfferne af a' 75 gram stykket.
  • Form dem som en burgerbøf, meget flade og tryk dem ekstra flade inde i midten. Det gør at det ikke krymper sammen.
  • Kom olie eller smør (eller begge dele) på panden.
  • Steg dem på høj varme (11 ud af 14 på mit komfur) i 2-3 minutter på hver side.
  • Når du vender bøffen, så kommer du en skive ost henover, så det smelter.

Hvidløgsmayo

  • Jeg bruger en stavblender til opskriften. Hvis du ikke har en stavblender, så kan du piske den helt almindeligt, men så skal du kun bruge æggeblommen frem for hele ægget.
  • Kom æg, salt, eddike/citronsaft, sennep i stavblenderglasset. Riv hvidløgsfeddet ned i og tilsæt olien.
  • Kom stavblenderen helt ned i bunden af glasset og giv den fuld gas.
  • Du kan se at bunden begynder at tykne, så fortsæt langsomt opad indtil det hele er blevet til en mayonnaise.
  • Smag til med salt og peber.

Burger

  • Hak cornichoner og rødløg meget fint.
  • Skyl din salat og tør den godt af med et rent viskestykke.
  • Når bøffen er færdig skærer du dine krydderboller over og placerer dem med indersiden nedad. Steg dem i et minut eller to, så de bliver sprøde. Det kan du selvfølgelig også bruge en brødrister til.
  • Saml din burger, så du får lidt af dele hele med. F.eks. med french mustard i bunden, salatblad ovenpå, herefter løg, cornichoner, bøf med ost og ketchup i overbollen.
  • Velbekomme.