Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Paneret selleribøf

gastrofunlogoRedaktion
   
27. august 2019
Dejlig opskrift på en vegetarret bestående af selleribøffer, remouladesalat & pastinakfritter.

Opskrift på paneret selleribøf

Dejlig opskrift på en vegetarret bestående af selleribøffer, remouladesalat & pastinakfritter.

Vi har opskriften fra bogen: “Vegetar“, hvor forfatteren Ditte Ingemann skriver følgende om opskriften:

“Min søster var i rigtig mange år vegetar, og i den forbindelse blev denne opskrift udviklet som en erstatning for fiskefilet. Det lyder måske underligt med et stykke paneret, stegt selleri, men sellerien får en mild og sødlig smag, og du føler næsten, du spiser et stykke fisk.”

Vegetar forsidebillede


Antal: 2 personer

Paneret selleribøf

Dejlig opskrift på en vegetarret bestående af selleribøffer, remouladesalat & pastinakfritter.
Forfatter: Gæsteindlæg
Ret: Hovedret
Køkken: Vegetarisk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter

Ingredienser

FRITTER

  • 500 gram Pastinak
  • 2 spsk. Olivenolie
  • Havsalt
  • 1 tsk. Paprika
  • 1 tsk. Hvidløgspulver

BØFFER

  • 1 stk. Knoldselleri
  • 1 stk. Æg
  • 0.5 deciliter Sesamfrø
  • 0.5 deciliter Boghvede hel
  • Salt og Peber
  • Kokosolie eller smør - til stegningen

REMOULADE

  • 0.5 stk. fennikel
  • 0.25 stk. Blomkål
  • 1 stk. Gulerødder
  • 1 spsk. Æblecidereddike
  • 1 spsk. Kokossukker
  • 40 gram Syltede agurker
  • 1 tsk. Karry
  • Gurkemeje 1/2-1 tsk. stødt
  • 8 spsk. Mayonnaise god
  • 2 spsk. Karse
  • Salt og Peber

Sådan gør du

Fritter

  • Skræl pastinakkerne og skær dem i lange, tynde fritter.
  • Vend dem med olie og krydderier og spred dem ud på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem i ovnen ved 225 grader varmluft i ca. 20-30 minutter – vend dem undervejs og sørg for, de bliver sprøde og gyldne, inden de tages ud af ovnen.

Selleribøffer

  • Rens og skræl sellerihovedet.
  • Skær det i 4 store skiver med en tykkelse på ca. 1 cm.
  • Kog skiverne i letsaltet vand i ca. 3-4 minutter, så de bliver en anelse møre.
  • Slå ægget ud i en skål og pisk det sammen.
  • Kom sesamfrø og boghvede i en minihakker og blend det sammen til en fin mel.
  • Hæld det i en skål sammen med salt og peber.
  • Vend selleriskiverne i æg og dernæst i melblandingen.
  • Steg skiverne i olie på en varm pande, til de er sprøde og gyldne, ca. 4-5 minutter på begge sider.

Remoulade

  • Skær fennikel, blomkål og gulerod i små tern.
  • Giv grøntsagerne et opkog i en gryde med 5 dl vand, eddike og sukker.
  • Så snart de er møre, hældes de i en sigte og køles af.
  • Hak de syltede agurker fint og bland dem med karry, gurkemeje og mayonnaise.
  • Rør til sidst de kogte grøntsager i og smag til med salt og peber og pynt med karse.
  • Server selleribøfferne sammen med remouladesalaten og pastinakfritter.