Go Back
+ servings
Servings: 2 personer

Paneret selleribøf

Dejlig opskrift på en vegetarret bestående af selleribøffer, remouladesalat & pastinakfritter.
Author: Gæsteindlæg
Ret: Hovedret
Køkken: Vegetarisk
Keyword: Aftensmad, fritter, Junk Food de Luxe, Knoldselleri, Kødfri, Sund, Vegetar
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

FRITTER

  • 500 gram Pastinak
  • 2 spsk. Olivenolie
  • Havsalt
  • 1 tsk. Paprika
  • 1 tsk. Hvidløgspulver

BØFFER

  • 1 stk. Knoldselleri
  • 1 stk. Æg
  • 0.5 deciliter Sesamfrø
  • 0.5 deciliter Boghvede hel
  • Salt og Peber
  • Kokosolie eller smør - til stegningen

REMOULADE

  • 0.5 stk. fennikel
  • 0.25 stk. Blomkål
  • 1 stk. Gulerødder
  • 1 spsk. Æblecidereddike
  • 1 spsk. Kokossukker
  • 40 gram Syltede agurker
  • 1 tsk. Karry
  • Gurkemeje 1/2-1 tsk. stødt
  • 8 spsk. Mayonnaise god
  • 2 spsk. Karse
  • Salt og Peber
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Fritter

  • Skræl pastinakkerne og skær dem i lange, tynde fritter.
  • Vend dem med olie og krydderier og spred dem ud på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem i ovnen ved 225 grader varmluft i ca. 20-30 minutter – vend dem undervejs og sørg for, de bliver sprøde og gyldne, inden de tages ud af ovnen.

Selleribøffer

  • Rens og skræl sellerihovedet.
  • Skær det i 4 store skiver med en tykkelse på ca. 1 cm.
  • Kog skiverne i letsaltet vand i ca. 3-4 minutter, så de bliver en anelse møre.
  • Slå ægget ud i en skål og pisk det sammen.
  • Kom sesamfrø og boghvede i en minihakker og blend det sammen til en fin mel.
  • Hæld det i en skål sammen med salt og peber.
  • Vend selleriskiverne i æg og dernæst i melblandingen.
  • Steg skiverne i olie på en varm pande, til de er sprøde og gyldne, ca. 4-5 minutter på begge sider.

Remoulade

  • Skær fennikel, blomkål og gulerod i små tern.
  • Giv grøntsagerne et opkog i en gryde med 5 dl vand, eddike og sukker.
  • Så snart de er møre, hældes de i en sigte og køles af.
  • Hak de syltede agurker fint og bland dem med karry, gurkemeje og mayonnaise.
  • Rør til sidst de kogte grøntsager i og smag til med salt og peber og pynt med karse.
  • Server selleribøfferne sammen med remouladesalaten og pastinakfritter.