Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Flæskestegssandwich (ribbensteg airfryer)

Anne MetteAnne Mette Autzen

Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!

16. april 2024
Klassisk flæskestegssandwich med det hele! Lækker ribbensteg tilberedt i airfryer, der selvfølgelig ikke behøver at spises i en sandwich, men kan lige så godt spises med kartofler, brun sovs og det hele.

Opskrift på flæskestegssandwich (ribbensteg airfryer)

Den klassiske, snaskede og legendariske flæskestegssandwich med det hele!

Har du nogle rester tilovers fra en flæskesteg? Så er der næsten nødt til at stå flæskestegssandwich på menuen! Det er den både lækreste og nemmeste måde at få udnyttet diverse rester – og så er flæskestegssandwichen selvfølgelig også genial tømmermændsmad, når du har brug for lidt ekstra selvforkælelse.

For at holde sværene sprøde i et par dage efter, kan du pakke flæskestegen ind i bagepapir med en elastik omkring, inden den kommer på køl.

Fik du ikke gjort det, og er sværene blevet bløde og seje, fristes du garanteret til at kassere dem, men en flæskestegssandwich er bare ikke det samme uden svær – og sprøde, det skal de altså nok blive igen, hvis du blot følger mine anvisninger 😉

Her har jeg lavet min flæskestegssandwich med en ribbensteg tilberedt i en airfryer.

Mange af os har én eller anden form for sandwichbrød eller -boller liggende på frost, så det er også en måde at få tømt lidt ud i fryseren.

Det er jo altid en smagssag, hvad sådan en bandit her skal indeholde, men dette er mit bud på, hvordan den perfekte flæsestegssandwich ser ud!


Antal: 4 personer

Flæskestegssandwich

Klassisk flæskestegssandwich med det hele! Lækker ribbensteg tilberedt i airfryer, der selvfølgelig ikke behøver at spises i en sandwich, men kan lige så godt spises med kartofler, brun sovs og det hele.
Forfatter: Per Asmussen
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter

Ingredienser

  • 2 stk. Boller eller det brød du har liggende
  • 4 spsk. Mayonnaise
  • 4 skiver Ribbensteg med svær
  • 4 spsk. Rødkål med top
  • 5 spsk. Brun sauce
  • 2 spsk. Pickles eller 6 skiver syltede agurker
  • Kartoffelchips franske kartofler

Ribbensteg i airfryer

  • 1200 gram Ribbensteg kan sagtens være 1-1,5 kg
  • 4 tsk. Salt

Sådan gør du

Ribbenssteg i airfryer:

  • Start med at tjekke om der er sværene er ens skåret. Der skal være skåret helt igennem dem, men ikke ned i kødet.
  • Gnid ribbensstegen med salt både mellem sværene og på kødsiden.
  • Placer en skål med vand i bunden af din ovn eller airfryer for at skabe fugt og undgå at fedtet brænder.
  • Placer ribbensstegen på en rist med sværene opad.
  • Tilbered ved 160°C i 45 minutter.
  • Fjern vandet, spray sværene med olie og tilbered ved 200°C i yderligere 10-15 minutter, indtil sværene er sprøde.

Samling af sandwich:

  • Skær burgerbollerne over.
  • Kom rødkål på underbollen.
  • Læg tykke skiver af ribbensstegen og agurkesalat/pickles på.
  • Smør mayonnaise på overbollen og saml sandwichen.