ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Wienerschnitzel med dreng

PER ASMUSSEN | 3. august 2022
En opskrift på den klassiske wienerschnitzel serveret med brasede kartofler og dampede ærter. Garnituren på toppen kaldes en dreng og består af en citronskive med kapers, ansjoser og masser af friskhøvlet peberrod.
Wienerschnitzel med dreng (3)

En opskrift på den klassiske wienerschnitzel serveret med brasede kartofler og dampede ærter.

Garnituren på toppen kaldes en dreng og består af en citronskive med kapers, ansjoser og masser af friskhøvlet peberrod.


Wienerschnitzel med dreng (3)
Antal: 2 personer

Wienerschnitzel med dreng

En opskrift på den klassiske wienerschnitzel serveret med brasede kartofler og dampede ærter. Garnituren på toppen kaldes en dreng og består af en citronskive med kapers, ansjoser og masser af friskhøvlet peberrod.
5 fra 1 stemme
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Per Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Tysk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 2 stk. Kalveschnitzler
  • 1 deciliter Hvedemel
  • 2 deciliter Rasp
  • 2 stk. Æg
  • Krydderier salt og peber
  • Smør til stegning
  • Olie til stegning

Dreng

  • 1 stk. Citron
  • 4 stk. Ansjosfileter
  • 2 tsk. Kapers
  • Peberrod friskhøvlet

Persillekartofler

  • 500 gram Kartofler her brugte jeg aspargeskartofler
  • 2 liter Vand
  • 20 gram Salt
  • 10 stængler Bredbladet persille
  • 25 gram Smør
  • Salt og peber

Sådan gør du

Wienerschnitzel

  • Kødet bankes fladt med en kødhammer. Bank det ud, så det er cirka 1/2 centimeter tykt. 
  • Hæld med og rasp på hver sin flade tallerken. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken.
  • Dyp først kødet i mel, derefter i sammenpisket æg og til sidst i rasp.  
  • Varm en stor stegepande op med rigeligt smør og olie. Det er vigtigt, du ikke sparer på fedtstoffet, når du steger ting med paneret overflade, fedtstoffet er nødvendigt for at opnå den lækre, sprøde stegeskorpe. 
  • Læg kødet på den varme pande og steg det i 2-3 minutter på hver side, til det er gennemstegt og gyldenbrunt. 

Garniture (dreng):

  • Skær to pæne skiver af citronen.
  • Læg to ansjoser på hver citronskive.
  • Fordel kapers og peberrod over og læg en citronskive med fyld over hvert stykke kød. 

Kartofler

  • Bruger du nye kartofler, så skal de bare skrabes, så skindet kommer af. Hvis ikke, så skræller du kartoflerne.
  • Kog dem i saltet vand.
  • Fjern bladene fra persillen. Kom stænglerne i kogevandet, bladene skal bruges til sidst.
  • Kartoflerne må ikke udkoges, så kog dem så der er smule bid i dem. Her fik de 12 minutters kogning uden låg på og herefter blev der lagt låg på og blusset blev slukket. Til sidst fik de 8-10 minutter i kogevandet.
  • Varm en sauterpande op ved middelhøj varme (cirka 10 ud af 14 på mit komfur).
  • Kom smør på panden og når det bruser, tilsættes kartoflerne direkte fra gryden, så der kommer en lidt kogevand med over.
  • Hak persillebladene og kom det på panden. Kartoflerne skal blot "coates" ind i smør/persilleblandingen.
  • Krydr med salt og peber og server straks.

Servering:

  • Server wienerschnitzlerne med en dreng på toppen og sammen med kartoflerne. Du kan sagtens spise dampede, fine ærter til.

Noter

Wienerschnitzel med dreng (3) Wienerschnitzel med dreng (3)

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.