Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Tortelli med salvie, spinat og ricotta (Enzo Ferraris livret?)

Thomas NielsenThomas Tranegaard Nielsen
   

Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært i GastroFuns TV-køkken, samt medejer og del af redaktionen her på siden. Du kan også se ham i MasterChef 2021.

30. april 2023
Hvis du vil imponere dine gæster med en lækker og autentisk italiensk ret, der også var en af Enzo Ferraris livretter, så er vores opskrift på tortelli med spinat/ricotta fyld stegt i smør og salvie en perfekt mulighed!
Tortelli med salvie, ricotta og spinat

Opskrift på tortelli med salvie, spinat og ricotta (enzo ferraris livret?)

Hvis du vil imponere dine gæster med en lækker og autentisk italiensk ret, der også var en af Enzo Ferraris livretter, så er vores opskrift på tortelli med spinat/ricotta fyld stegt i smør og salvie en perfekt mulighed!

Denne fyldte pasta er en af de mest populære retter i Emilia-Romagna-regionen i Italien, hvor Enzo Ferrari voksede op og boede det meste af sit liv. Eftersigende gik han hver dag over at spiste en frokost på en restaurant overfor fabrikken i Maranello og den her ret var en af hans favoritter.

Vores version er fyldt med en dejlig blanding af spinat og ricotta, som er stegt i smør og salvie, hvilket giver retten en autentisk smag og aroma.

Hvad er forskellen på tortelli og tortellini?

Nu tænker du måske at jeg har skrevet forkert når jeg skriver Tortelli i stedet for Tortellini, men det har jeg ikke:

Formen/faconen på en tortelli er typisk en firkantet eller rektangulær pasta pude, der er foldet og formet som en trekant eller et lille hævet “tørklæde”. Når den er korrekt foldet, vil den have en fyldning i midten og to ender, der mødes og er presset sammen for at forsegle fyldningen indenfor.

Den nøjagtige form og størrelse af en tortelli kan variere afhængigt af regionen i Italien, hvor den er lavet, og den traditionelle opskrift, der anvendes. Men generelt vil en tortelli have en trekantet eller rektangulær form, når den er foldet og klar til at blive kogt.

Formen/faconen på en tortellini er typisk en lille pasta-pude, der er formet som en ring, hvor de to ender af ringen er foldet og trykket sammen for at danne en lille “navle”. Dette skaber en karakteristisk form, der minder om en lille hat eller en miniatureudgave af det italienske monument “Il toro di Mantova”.

Tortellini er normalt meget mindre end tortelli, med en diameter på ca. 1,5 til 2,5 cm og en fyldning af kød eller ost, såsom svinekød, parmaskinke, mortadella eller parmesanost. Formen og størrelsen på tortellini er standardiseret og er normalt ens i hele Italien, selvom der kan være variationer afhængigt af regionen og den traditionelle opskrift, der anvendes.


Tortelli med salvie, ricotta og spinat
Antal: 4 personer

Tortelli med salvie, spinat og ricotta (Enzo Ferraris livret?)

Hvis du vil imponere dine gæster med en lækker og autentisk italiensk ret, der også var en af Enzo Ferraris livretter, så er vores opskrift på tortelli med spinat/ricotta fyld stegt i smør og salvie en perfekt mulighed!
Forfatter: Thomas Tranegaard Nielsen
Ret: Forret, Hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 10 minutter

Grej

Ingredienser

Pastadej

  • 3 stk. Æg
  • 300 gram Mel Gerne 2/3 Tipo 00 og 1/3 durummel
  • 0,5 tsk. Salt

Fyld

  • 150 gram Spinat
  • Salt og peber
  • 250 gram Ricotta
  • 35 gram Parmesan
  • 0,5 tsk. Citronskal revet
  • Salt og peber

Salviesmør

  • 250 gram Smør
  • 20 stk. Salvieblade

Sådan gør du

Dej

  • Hæld melet ud på et køkkenbord
  • Lav en fordybning i midten med bagsiden af en ske
  • Slå æggene ud i fordybningen og kom salt ovenpå dem
  • Brug en gaffel til at piske æggene mens du stille og roligt skubber melet ind i æggene
  • Når du ikke kan ælte det mere sammen med gaflen, så bruger du hænderne
  • Ælt indtil dejen er smidig, brug håndroden til det, det er der du har flest kræfter til det. Det kan du teste ved at du kan rulle den til en kugle og når du strækker den, så må dejen ikke "knække".
  • Kom dejen i en pose eller lad den stå tildækket på køl i 20-30 minutter.
  • Del dejen i 3-5 stykker og rul den ud. Det kan du gøre med en pastamaskine eller en kagerulle.

Fyld

  • Skyl spinaten og tør det godt af med et rent viskestykke.
  • Kom det på en tør pande ved middelhøj varme (8 ud af 14 på mit komfur) sammen med salt og peber.
  • Efter et par minutter på panden, så skal de drænes for væske.
  • Put dem i en stofble/viskestykke eller på en sigte og pres det godt, så væsken presses ud.
  • Hak spinaten og kom det i en skål med ricotta og friskrevet parmesan og citronskal.
  • Kom det i en sprøjtepose og det er nu klar til at blive til en tortelli sammen med din pastadej.

Tortelli

  • Brug en klejnesporer eller et raviolijern til at skære firkanter på cirka 3,5-4 cm på hver side.
  • Kom en lille klat af fyldet på hver pastaplade.
  • Fold dejen sammen og tryk kanterne sammen for at lukke tortellierne.
  • Gentag indtil al fyld og dej er brugt.

Kogning

  • Bring vand med 15 gram salt pr. 1 liter vand i kog. Når det spilkoger, så er vandet klar.
  • Tilsæt tortellierne og kog dem i ca. 2-3 minutter, eller indtil de stiger til overfladen og er møre.
  • Dræn tortellierne let og kom dem direkte op i sauterpanden med salviesmør.

Stegning

  • Kom smør i en stor og tykbundet sauterpande.
  • Kom salviebladene i smørret.
  • Lad smørret bruse af og herefter skal det have 5-7 minutter mere.
  • Det skal brune, så det får de dejlige nøddearomaer frem.
  • Tag pastaen direkte fra gryden og over i det brunede salviesmør og server straks.

Servering

  • Riv gerne frisk parmesan på toppen og kværn peber på også.
  • Velbekomme.