
Opskrift på toast
Opskriften er elsket af alle – den dejlige parisertoast med skinke og ost.
Mange har prøvet den i hallernes cafeteria med en billig kogt skinke og skive ost. Sådan kan du også lave den, men med få ingredienser kan du gøre den virkelig velsmagende.
Her har jeg beregnet 2 toasts pr. person, men som en let frokost/snack kan du måske nøjes med én?
Jeg brugte min kones hjemmebagte toastbrød til opskriften. Her skal det selvfølgelig ikke friskbagt, da daggammelt brød lettere bliver sprødt.

Toast
Ingredienser
- 1 spsk. Mayonnaise hjemmerørt, eller f.eks. Hellmanns/Miracel Whip
- 1 tsk. Sennep
- Timian frisk eller tørret
- Peber fra kværn
- 4 skiver Brød Toastbrød
- Smør
- 2 skiver Skinke god kvalitet
- 4 skiver ost 2 af skiverne skal være cheddar. De andre skiver kan være gouda eller anden favorit
Sådan gør du
- Tænd for din toaster, så den er godt varm inden du går i gang.
- Start med at lave dressingen:
- Bland mayo med sennep og timian. Kom friskkværnet peber i og smag den evt. til med lidt salt. Hvis din skinke er meget salt, så pas på med at bruge salt her.
- Hvis du ikke bruger købe brød, så er det vigtigt at dit brød er så ensartet skåret i tykkelsen som overhoved mulig.
- Start med at smørre brødet med smør på den ene side. Det skal være den side der skal vende udad og blive ristet.
- Kom lidt mayonnaise på 2 af skiverne og smør det godt ud.
- Placer en skive cheddar ovenpå.
- Herefter et stykke skinke og til sidst en ost efter valg. Det kan sagtens være cheddar også.
- Kom herefter endnu en skive brød henover og kom det i din toaster. Pres det sammen med låget og start den. Når den lyser grønt (cirka efter 5 minutter), så er den klar. De skal blive gyldne og osten skal smelte.
- Har du ikke en toast-maskine, så kan du sætte det i ovnen ved 200 grader varmluft. Det tager cirka 8-12 minutter.