
Opskrift på shakshuka
Vegetarretter kan godt have ry for at være kedelige eller flade i smagen, men i den nordafrikanske ret, shakshuka, er der fuld knald på smagsindtrykkene!

Shakshuka er en hurtig og billig ret til hverdagen – og hvis du undlader æggene, er den vegansk.
Den er også lækker dagen efter, for eksempel til madpakke, hvis den bare lige bliver opvarmet – og gerne serveret med porcherede æg (som du kan lave i mikroovnen, se bare denne opskrift).
Her får du mit bud på den skønne, krydrede shakshuka, hvor jeg blandt andet har tilsat spidskål.

Shakshuka opskrift

Shakshuka
Ingredienser
- Spidskål cirka ½ – ¼
- Løg 1 – 2 stk.
- 1 Rød peberfrugt eller evt. squash, bladselleri, el.lign.
- 2 fed Hvidløg
- 1 can Hakket Tomater
- 1 tsk. Koriander stødt
- 0.5 tsk. Kardemomme stødt
- 0.5 tsk. Kanel stødt – gerne ceylon kanel
- 1.5 tsk. Sumak
- 0.125 tsk. Cayennepeber
- spsk. Mynte tørret. 1 – 2 spsk. afhængig af smag
- Bouillon ½-1 tsk. Herbamare bouillon – kan undlades
- Kanel 1 blad – kan undlades
- 1 deciliter Bulgur
- Æg 1 æg pr. mand
- Olivenolie god kvalitet
- Za’atar kan købes hos de fleste grønthandlere
- 4 deciliter Vand
Sådan gør du
- Snit spidskål, og skær løg og peberfrugt i skiver. Hak hvidløg. Bruger du andre grøntsager gøres de også klar nu.
- Svits spidskålen i olie på en varm pande, hæld det på en tallerken og sæt det til side. Det skal stadig være sprødt.
- Steg løg og peberfrugt i rigeligt olie ved middel varme, til de bliver bløde. Sørg for at de ikke tager farve. Bruger du andre grøntsager steges de med nu. Når de er godt bløde, tilsættes hvidløg og steger med et par minutter.
- Nu tilsættes de hakkede tomater, alle krydderierne og bouillonen.
- Tilsæt 2 deciliter vand. Lad det stå og simre i 10 – 15 minutter.
- Mens tomatsaucen simrer skyller du bulguren. Hæld derefter bulguren op i en skål, tilsæt lidt salt og hæld 2 deciliter kogende vand over. Dæk skålen til med alufolie, og lad det stå i 10 minutter.
- Når saucen har simret i 10 – 15 minutter skal æggene i ét af gangen. Grav et lille hul i saucen ned til bunden og hæld et æg i. Saucen skal helst dække så meget af æggehviden som muligt. Gentag til alle æggene er tilsat. Sørg for at have afstand mellem æggene. Det kan gøre det nemmere, hvis man slår ægget ud i et glas først, så man hurtigt kan hælde det ned i hullet i saucen. Læg låg på panden.
- Æggene skal koge i saucen 5½ – 7 minutter, afhængigt af hvor blødkogt man ønsker det.
- Når æggene har kogt færdigt, drysses hele retten med za’atar, bulgur og spidskål fordeles ud over hele panden, og til sidst drypper man en god olivenolie over det hele. Velbekomme!