Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Pasta á la norma

Thomas NielsenThomas Tranegaard Nielsen
   

Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært i GastroFuns TV-køkken, samt medejer og del af redaktionen her på siden. Du kan også se ham i MasterChef 2021.

24. september 2021
Den dejlige Sicilianske ret Pasta á la norma. Retten er ret ukendt herhjemme og det er synd.
Denne vegetarret mangler ikke umami og har masser af dybde og gode konsistenser.

Opskrift på pasta á la norma

Den dejlige Sicilianske ret Pasta á la norma. Retten er ret ukendt herhjemme og det er synd.

Denne vegetarret mangler ikke umami og har masser af dybde og gode konsistenser.

Samtidig er det en perfekt hverdagsret, da den kan laves på meget kort tid.


Antal: 2 personer

Pasta á la norma

Den dejlige Sicilianske ret Pasta á la norma. Retten er ret ukendt herhjemme og det er synd.
Denne vegetarret mangler ikke umami og har masser af dybde og gode konsistenser.
Forfatter: Thomas Tranegaard Nielsen
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

Pasta á la norma

  • 2 tsk. Salt til at udvande auberginerne
  • 1 stk. Auberginer
  • 1 stk. Løg
  • 4 fed Hvidløg
  • 3 centiliter Olivenolie 0,3 dl, til at stege aubergine
  • 2 centiliter Olivenolie 0,2 dl
  • 1 deciliter Kapers
  • 2 tsk. Oregano tørret
  • 1 dåse Flåede tomater kan erstattes af passata
  • 0.5 dåse Vand brug tomatdåsen
  • 1 potte Basilikum brug bare hele potten
  • 250 gram Pasta gerne spaghetti
  • 30 gram Parmesan friskrevet
  • 0.5 tsk. Peber friskrevet, brug 1 tsk. hvis du er vild med peber

Topping

  • Parmesan friskrevet, masser
  • Basilikum frisk

Sådan gør du

  • Kom salt i en stor skål.
  • Skær auberginerne over på langs og skær dem i større stykker.
  • Kom auberginestykkerne i skålen og lad det stå i cirka 15 minutter og trække væske ud af dem.
  • Skyl dem grundigt, så du får alt saltet af og tør det godt af - enten med rent viskestykke eller køkkenrulle.
  • Tænd en sauterpande på høj varme og tilsæt olivenolie.
  • Når panden er varm kommes auberginestykkerne på panden.
  • De skal ikke steges møre, så godt med varme, så de får stegeskorpe og så skal de bare tages af og lægges til side i en skål.
  • Skru lidt ned for panden og tilsæt lidt mere olivenolie, da auberginerne har suget det hele op.
  • Hak løg og hvidløg fint og tilsæt det til panden.
  • Det skal ikke tage farve, men blot falde sammen.
  • Tilsæt kapers og giv det et par minutter.
  • Tilsæt oregano og lad det simre et minut.
  • Tilsæt flåede tomater og fyld dåsen halvt med vand, så du får alt med ud af den. Hæld tomatvandet i panden.
  • Hak en hel potte basilikum med stilke og det hele og kom det i panden.
  • Lad det simre i cirka 10-15 minutter.
  • Kog din pasta i cirka 60 % af den tid der står på pakken. Brug 10 gram salt pr. liter vand i gryden. I vores tilfælde var det spaghetti som fik 6 ud af 10 minutter.
  • Tilsæt auberginen til tomatsaucen og riv parmesan ned i panden.
  • Tilsæt friskrevet peber.
  • Kom pastaen direkte fra gryden og over i panden. Sørg for at der kommer kogevand med over.
  • Vend det hele godt rundt og lad det simre 1-2 minutter.
  • Retten er klar og skal blot anrettes på en tallerken med basilikum og masser af friskrevet parmesan henover.
  • Velbekomme.