Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Hvidløgsmayo

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

16. juli 2019

Opskrift på hvidløgsmayo

På kun et par minutter kan du have en lækker, fed hvidløgsmayo (eller aioli) klar til servering! Hvidløgsmayo er en dressing eller dip med mange anvendelsesmuligheder, og alt efter hvor glad, du er for hvidløg, kan du selv justere mængden og dermed styrken af din hvidløgsmayo.

Hvidløgsmayo er en virkelig lækker komponent til grillaftenen, for eksempel til at smøre i din burger eller dyppe dine pommes frites eller råstegte kartofler i. Mums! Du kan også bare smøre den i din sandwich til frokost.

Aioli, som er det egentlige navn på en hvidløgsmayo, stammer fra Middelhavsområdet, og særligt i Spanien og Frankrig er de glade for at bruge hvidløgsmayoen. Aioli betyder “hvidløg og olie” og laves traditionelt set på olivenolie, men her brugte jeg blot rapsolie i stedet.

Siden slutningen af 80’erne er aioli nærmest blevet en fællesbetegnelse for mayonnaise med hvidløg. Der er efterhånden et væld af udgaver af hvidløgsmayo, og mens nogle tilføjer lidt citron, chili eller saffron, er de i Frankrig for eksempel tilbøjelige til at tilsætte sennep – det har jeg også gjort i denne udgave, men det er naturligvis en smagssag.


Antal: 8 personer

Hvidløgsmayo

Forfatter: Per Asmussen
Forb. tid: 1 minute
Tilb. tid: 1 minute

Ingredienser

  • 2 Æg M/L
  • Groft salt gerne maldon
  • 1 tsk. Hvidvinseddike
  • 1 spsk. Dijonsennep
  • 4 deciliter Rapsolie
  • 2 fed Hvidløg

Sådan gør du

    1. Tag en stavblender og et højt glas.
    2. Ægget slåes ud i glasset og salt tilsættes.
    3. Kom hvidvinseddiken og senneppen med ned i glasset.
    4. Før stavblenderen helt ned i bunden af glasset.
    5. Tænd stavblenderen og kør den lidt rundt i cirkler, mens olien ligeså stille tilsættes i en tynd stråle.
    6. Efterhånden som din mayo tykner, fører du stavblenderen opad, mens olien stadig tilføjes i en tynd stråle. Før stavblenderen op og ned, mens du nærmer dig toppen.
    7. Pres hvidløget ned i den tykke mayonnaise.
    8. Kør igen med stavblenderen, så det blandes godt.
    9. Servér din lækre, tykke hvidløgsmayo eller sæt den på køl indtil servering.
    Hvidløgsmayo