ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Grøntsagsgratin med kartofler, porrer og selleri

HENRIETTE KRISTIANSEN | 28. januar 2023
Gratin er en rimelig simpel ret, der passer sig selv i ovnen det meste af tiden. Den er skøn på hverdage eller på søndage, hvor der skal tømmes ud i køleskabet.
Grøntsagsgratin med kartofler, porrer og selleri1

Gratin er skøn og nem aftensmad med rig mulighed for variation og med mulighed for at få tømt ud i grøntsager og evt. også kød. Gratin er egentlig bare kød og grøntsager overhældt med en mælkesovs tilsat æg og evt. bechamel/ostesovs. I udgaven her har jeg undladt osten for en lidt sundere version, men drysset lidt parmesan ovenpå da en eller form for ost, tilføjer skøn smag.

Derudover har jeg brugt kartofler, knoldselleri og porrer og tilføjet masser af smag med dijonsennep og krydderier.

Hvis du har andre grøntsager liggende, kan du sagtens bruge dem sammen med eller istedet for. Blomkål, brocolli og gulerødder er fx også skønt i en gratin. Jeg serverede gratinen med saftige kyllingefrikadeller (se opskrift her) Men gider du ikke stå med kød ved siden af, kan du sagtens tilføje fx skinkestrimler eller andre kødrester i selve gratinen – eller simpelthen bare nyde den som den er i en vegetarisk udgave. Jeg lavede også en frisk kålsalat til, den finder du opskriften på længere nede i dette indlæg.

Gratin er en rimelig simpel ret, der passer sig selv i ovnen det meste af tiden. Den er skøn på hverdage eller på søndage, hvor der skal tømmes ud i køleskabet.


Grøntsagsgratin med kartofler, porrer og selleri1

Grøntsagsgratin med kartofler, porrer og selleri

Gratin er en rimelig simpel ret, der passer sig selv i ovnen det meste af tiden. Den er skøn på hverdage eller på søndage, hvor der skal tømmes ud i køleskabet.
No ratings yet
Udskriv Pin
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Henriette Kristiansen

Ingredienser

Gratin

  • 300 gram Kartofler
  • 300 gram Knoldselleri
  • 3 stk. Porre
  • 2 stk. Æg
  • 3 deciliter Mælk
  • 1 deciliter Creme Fraiche
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 1 tsk. Timian tørret
  • 1/2 tsk. Muskatnød
  • 1 tsk. Salt
  • 1/2 tsk. Peber
  • 1 spsk. Parmesan revet

Kålsalat

  • 1 stk. Spidskål
  • 1 stk. Fennikel
  • 1 stk. Æble
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 1 spsk. Dijonsennep
  • 1,5 spsk. Hvidvinseddike
  • 1/2 spsk. Honning flydende

Sådan gør du

Gratin

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skræl kartofler og selleri og skær dem i tynde skiver. Skær også porrerne i skiver og læg alle grøntsagerne i et smurt ovnfast fad.
  • Pisk æggene sammen og rør derefter mælk, cremefraiche, dijonsennep, og krydderier i æggene.
  • Hæld æggemassen over grøntsagerne og drys med parmesan. Bag 45 min. i ovnen.

Kålsalat

  • Snit kål og fennikel fint og skær æblerne i skiver eller tern. Rør olie, sennep, eddike og honning sammen og vend så dressingen sammen med kål, fennikel og æbler. Lad det trække på køl, indtil det skal serveres.
  • Servér med frikadeller, schnitzel el lign., eller nyd som det er.

Noter

Grøntsagsgratin med kartofler, porrer og selleri1

Om forfatteren


Instragram madblogger (henriette_ak)