x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Citronbagte gulerødder

LINDHARDT OG RINGHOF | 30. oktober 2020
med sortøjebønner, krydret ølandshvedeknas, sumak, yoghurt og mynte

CITRONBAGTE GULERØDDER med sortøjebønner, krydret ølandshvedeknas, sumak, yoghurt og mynte

Planterne, især bælgfrugterne, skal i fremtiden overtage en del af kødets plads som proteinkilde.

Det sker kun, hvis vi kan gøre det med maksimal velsmag:

Vi har opskriften fra bogen: “Meyers Grønne proteiner“, hvor der skrives følgende om opskriften:

“Bagningen med citronskal og citronsaft komplimenterer virkelig de søde og milde gulerødder. Du kan gøre det samme med alle andre rodfrugter – også kartofler. Her indgår de i en servering med en del andre ting, men du kan også bruge citronbagning, hvis du bare vil tilberede rodfrugter som tilbehør, helt uden dikkedarer. Spis groft hvedebrød eller fladbrød til, og evt. en frisk salat – så er måltidet komplet.”


Citronbagte gulerødder

med sortøjebønner, krydret ølandshvedeknas, sumak, yoghurt og mynte
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 6 timer
Tilb. tid: 1 time 10 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Lindhardt og Ringhof

Ingredienser

BØNNER

  • 200 gram Sortøjebønner tørrede, Black Eyed Peas
  • 2 stk. Løg
  • 2 clove Hvidløg
  • 0.5 deciliter Olivenolie
  • 0.5 deciliter Citronsaft
  • Salt og peber

CITRONBAGTE GULERØDDER

  • 1 kilogram Gulerødder
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 1 stk. Citron både saft og skal, usprøjtet

ØLANDSHVEDEKNAS

  • 6 loaf Brød koldhævet hvedebrød
  • 1 tsk. Spidskommen knust
  • 0.5 tsk. Kanel stødt
  • 0.5 tsk. Kardemomme
  • 1 clove Hvidløg
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 1 tsk. Salt
  • 75 gram Pinjekerner

DESUDEN

  • 1.5 deciliter Yoghurt
  • Mynte 1 håndfuld, frisk
  • 1 spsk. Sumak

Sådan gør du

Bønner

  • Udblød bønnerne i koldt vand natten over eller i mindst 6 timer.
    Hæld vandet fra, og kog bønnerne i rigeligt friskt vand i 60-65 minutter med grofthakket løg og hvidløg og en knivspids salt, til de er møre.
    Hæld vandet fra.
    Marinér bønnerne med olivenolie og citronsaft, og smag til med salt og peber.
     

Citronbagte gulerødder

  • Skræl gulerødderne, kom dem i et ovnfast fad og vend dem med olie, salt, citronsaft og citronskal.
    Dæk gulerødderne over med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 150° i først 40 minutter overdækket, og dernæst 20 minutter uden overdækning.
     

Ølandshvedeknas

  • Kom hvedebrødet i en blender, og blend til en meget grov rasp ved at bruge puls-knappen i 30 sekunder.
    Vend den grove rasp med spidskommen, kanel, kardemomme, finthakket hvidløg, olivenolie, salt og pinjekerner.
    Bred blandingen ud på en bageplade med bagepapir, og rist i ovnen ved 150°, til det er sprødt og knasende – det tager 30-35 minutter.
    Ryst gerne lidt i raspen undervejs, så den bliver jævnt ristet. 
     

Ved servering

  • Rør yoghurten med salt, peber og evt. lidt citronsaft.
    Lige før spisetid, skær så gulerødderne igennem på langs og kom dem på et fad.
    Fordel bønnerne på gulerødderne, og sørg for, at al marinaden kommer med.
    Hak mynten groft, og ryst den sammen med raspen.
    Fordel raspen over gulerødderne og bønnerne, og slut af med at dryppe med den saltede youghurt og drysse med sumak.

Om forfatteren


Forlaget Lindhardt og Ringhof