x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Steak salat med couscous og kål

PER ASMUSSEN | 20. november 2020

Lækker ret, der både viser hvordan man kan strække ens råvarer til et større og billigt måltid, samtidig med at man kan få bugt på ens rester.

Bevares, så tænker jeg at de fleste nok ikke lige har en bøf liggende som de ikke får brugt, men det er der faktisk også råd for. 

Jeg tilbereder oftest mine bøffer sous vide og tit laver jeg flere end jeg har brug for. Det gør at jeg blot smider dem jeg ikke skal spise direkte i fryseren og så har jeg til lette aftensmåltider i en travl hverdag. 

Rødkålet var resterne af det kål jeg ikke fik brugt Mortens Aften, så det kan selvfølgelig erstattes af andre kål eller salater.  

Med en lille teres major bøf og et mindre kål til retten, besluttede jeg mig for at spæde op med et hjemmelavet pandebrød.

Steak salat


Steak salat med couscous og kål

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 1 time 5 minutter
Antal: 3 personer
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

Bøf

  • 1 stk. Teres Major kan selvfølgelig erstattes af andre udskæringer
  • Flagesalt

Salat

  • 0.333333 stk. Rødkål mit var ret lille
  • 2 stk. Gulerødder mine var store
  • 20 gram Mandler kan erstattes af saltmandler eller pinjekerner
  • Mynte frisk
  • Bredbladet persille frisk

Couscous

  • 1 clove Hvidløg
  • 1 stk. Løg lille
  • 1.5 deciliter Vand
  • 0.5 tsk. Spidskommen
  • 0.5 tsk. Kanel
  • 150 gram Couscous
  • Citronsaft

Pandebrød

  • 25 gram Rugmel
  • 1.25 tsk. Bagepulver
  • 1 pinch Sukker
  • 0.5 tsk. Groft salt
  • 275 gram Hvedemel
  • 1 deciliter Mælk
  • 0.5 deciliter Olivenolie

Tilbehør

  • Syltede rødløg

Sådan gør du

Bøf sous vide

  • Jeg tilberedte en stykke teres major (oksekød) til denne salat. Ellers vil jeg foreslå at bruge nyretapper eller en ribeye.
    Tilbered kødet som du ønsker det om du er til pandestegning, grill eller sous vide. Jeg gav kødet 1 time ved 55 grader i min sous vide og brunede det af bagefter.
     

Couscous

  • Finhak løg og hvidløg.
    Kom vand, hvidløg, løg, spidskommen og stødt kanel i en gryde.
    Bring det i kog.
    Hæld din couscous i en skål.
    Tilsæt det kogende vandlage.
    Rør godt rundt og dæk det hele til med et klæde/låg.
    Lad den køle af.
     

Salat

  • Kom dine mandler på en tør pande ved middelvarme. Steg dem til de tager en lille smule farve på begge sider og tag dem af panden. Lad dem køle let af og hak dem i mindre stykker.
    Hak dit rødkål i passende stykker. Jeg kan godt lige at der er lidt at tygge i, mens min kone gerne vil have dem fintsnittet. Gør hvad der giver mening for dig.
    Skær gulerødderne i mindre stykker eller som jeg gjorde: Brug en y-skræller og skær tynde bånde ud. 
    Vend gulerødderne og kålen i lidt citronsaft i en skål. Tilsæt evt. lidt salt og peber.
    Hak mynten og persillen.
     

Pandebrød

  • Bland de tørre ingredienser sammen først i en skål - brug dog ikke al hvedemelet, da det skal bruges til køkkenbordet.
    Tilsæt mælk og olie og ælt den godt igennem.
    Drys mel på køkkebordet.
    Del den i tre stykker.
    Brug en kagerulle til at rulle dejen tynd og rund. Gør det ved alle stykker.
    Tænd panden på høj varme (11 ud af 14 på mit komfur)  og kom dejen på.
    Efter cirka 2 minutter er den boblet op og klar til at vendes. Steg den cirka 2 minutter mere på den anden side.
    Når brødet er færdig, skal det pakkes ind i et rent viskestykke.
    Gentag med de andre brød og sørg for at alle brødene er i viskestykket, ellers bliver de hårde og kedelige.
     

Servering

  • Jeg synes at der er noget hyggeligt i at alt maden er serveret på et spækbræt, men det behøver du selvfølgelig ikke.
    Bland kålen og gulerødderne sammen med couscous blandingen. 
    Læg det hele i bunden af et spækbræt.
    Skær bøffen i tynde skiver og læg dem oven på salaten. Drys kødet med flagesalt.
    Kom dine mandler og krydderurter henover sammen med syltede rødløg
    Server straks.
    Steak salat

Noter

Du vil sagtens kunne lave en dip/dressing bestående af enten yoghurt, lime, mynte eller baba ganoush til retten.

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.