x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Smørstegte frikadeller

PER ASMUSSEN | 23. april 2018
Serveret med brun sovs med kogte kartofler og gulerødder

Den danske klassiker, frikadeller.

Vores er lavet af 100 % svinekød og farsen skal røres i god tid, så den får lov til at hvile og udvikle den gode smag. 

Serveres med kogte gulerødder, kogte kartofler og brun sovs.


GastroFun PREMIUM kan du (som altid) se hele videoen. Læs mere om PREMIUM her hvis du ikke allerede er medlem.


Smørstegte frikadeller

Serveret med brun sovs med kogte kartofler og gulerødder
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 2 Portioner
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

  • 500 gram Hakket svinekød
  • 1 stk. Æg
  • 1 tsk. Groft salt
  • 1 tsk. Peber
  • 2 spsk. Mælk
  • 1 stk. Løg
  • 2 spsk. Hvedemel
  • 50 gram Smør (Til stegning)
  • 10 stk. Kartoffel Små
  • 10 stk. Gulerod Små
  • 2 spsk. Hvedemel
  • 2 deciliter Mælk
  • 10 gram Smør
  • 1 tsk. Sovsekulør
  • Krydderier Salt, peber, sukker, citron og eddike

Sådan gør du

  • Frikadeller

    Riv et løg fint og kom det op i en skål sammen med salt, peber, mel, æg og hakket svinekød og rør det godt sammen, til det hele er rørt godt sammen til en lækker og lind fars.
    Sæt farsen på køl og lad den trække.
    20-30 minutter inden frikadellerne skal steges tages farsen ud og lad det stå på køkkenbordet.
    Smelt rigeligt smør på en pande og form frikadellerne med en spiseske og steg frikadellerne i 5-7 minutter på hver side ved middel varme.
    Frikadeller
    Når frikadellerne er vendt, øses der smeltet smør over frikadellerne.
    Frikadeller
    De er nu klar til servering.
    Frikadeller
     

    Kogte kartofler og gulerødder

    Skræl kartoflerne og gulerødderne kog dem i vand med salt i cirka 20 minutter.
    Hvis du stikker i kartoflerne med en skarp kniv, så skal de falde af når du løfter kniven. Så ved du at de er klar.
    Behold 4 dl af kogevandet, det skal bruges til sovsen.
    I denne opskrift var kartoflerne fine, så de blev "bare" vasket/skyllet, så skrællet forblev på.
    Kogte kartofler og gulerødder

    Brun sovs

    Når frikadellerne er færdige, lægges de på et ildfad og sættes enten i ovnen ved 150 grader eller overdækket med staniol.
    Skru op for panden med stegefedtet/smørret og sørg for at det bliver varmere i et par minutter.
    Kom hvedemelen på panden og pisk det godt rundt, så det suger smørret til sig. Sørg for at det ikke klumper.
    Hæld mælken på panden og fortsæt med at piske alle klumperne ud.
    Hæld 1 dl af kartoflernes kogevand i sovsen og når det tykner, fortsæt med at komme 1 dl væske i sovsen.
    Tilsæt sovsekuløren og pisk videre indtil sovsen har den rigtige konsistens. 
    Smag til med salt, peber, citronsaft, eddike og sukker.
    Smørstegte frikadeller

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.