Opskrift på salat med krebsehaler
En lækker og sund anretning med krebsehaler og smilende æg på en bund af sprøde grøntsager, serveret med hyldeblomstdressing.
Salaten egner sig både som frokostret, forret eller som en let middagsret.
Server med et godt brød som tilbehør, gerne hjemmebagt.
Salat med krebsehaler
Ingredienser
- 300 gram Krebsehaler frosne, optøede
- 2 stk. Æg
- 100 gram Babyspinat
- 100 gram Grønkål frisk
- 1 stk. Rød peberfrugt
- 1 bundt Dild
- 3 spsk. Mayonnaise
- 3 spsk. Skyr eller cremefraiche
- 1 spsk. Hyldeblomstsaft koncentreret
- Citronsaft
- Sukker
- Krydderier salt og peber
Sådan gør du
- Skyl de optøede krebsehaler i en sigte og lad dem dryppe godt af. Kog æggene smilende i 3-4 minutter og læg dem i koldt vand. Pil æggene og skær dem i halve. Skyl grønkålen og fjern stokken. Hak den fint. Skyl ligeledes babyspinaten, men lad bladene forblive hele. Skyl perberfrugten, halver den og fjern stilk, kerner og frøstol. Skær peberfrugten i små tern. Læg babyspinat og hakket grønkål på et fad. Fordel tern af peberfrugt og de afdryppede krebsehaler herover. Pynt med halve, smilende æg. Skyl dilden grundigt, hak den fint og drys den udover salaten. Rør mayonnaise, skyr og hyldeblomstsaft sammen og smag dressingen til med citronsaft, sukker, salt og peber. Server dressingen til salaten.