
Opskrift på protein gulerodskage
Det er virkelig typisk mig at springe over, hvor gærdet er lavest, i hvert fald når det kommer til madlavning! I hverdagene tilbereder jeg ALT i min mikroovn – selv mine grøntsager.
Havregrød er uden tvivl min store svaghed, og jeg kunne spise det døgnet rundt, hvis det ikke var fordi jeg går ret meget op i at variere min kost. Ha ha!
På det seneste har jeg fundet ud af, hvordan jeg tryller min havregrød om til kage! Det foregår selvfølgelig stadig i min elskede mikroovn.
Jeg laver forskellige slags, men dette er én af mine favoritter: Gulerodskage. Den er både gluten- og sukkerfri, og så er den fyldt med protein.
Hvis du vil spise kage til morgenmad, så bliver den her din bedste ven.
Protein gulerodskage opskrift

Protein gulerodskage
Ingredients
- 50 gram Havregryn evt. glutenfri
- 40 gram Gulerødder groft revet
- 30 gram Proteinpulver 1 scoop - jeg bruger Salted Caramel Whey fra Bodylab
- Kanel mængde efter smag
- 1 tsk. Bagepulver
- Vand fra hanen
Instructions
- Rør alle ingredienser - bortset fra vand - sammen i en skål, der kan gå i mikroen. Jeg bruger en plastikskål på cirka 12 centimeter i diameter. Jeg bruger proteinpulver med smag af saltkaramel, og derfor behøver jeg hverken at tilsætte salt eller sødemiddel.
- Tilsæt vand under omrøring. Jeg tænder altid for vandhanen og lader det løbe med en tynd stråle, så jeg bare kan holder skålen under, imens jeg rører kraftigt rundt i det. Konsistensen skal være lidt lind, men stadig "grødagtig".
- Lad det stå og trække i et par minutter. Det får lige havregrynene til at bløde lidt op.
- Rør kraftigt rundt i det, og tilsæt eventuelt mere vand - det plejer at være tykkere efter at have stået lidt.
- Sæt skålen i mikroen og giv den 4 - 5 minutter på cirka 750 Watt. Jeg kigger gerne til den efter knap 4 minutter og tager den ud, når den ud når jeg kan se, at grøden / dejen er lige ved at være klar til at slippe bunden af skålen.
- Tag skålen ud og lad den eventuelt stå og trække færdigt under et låg.
- Vend forsigtigt kagen ud af skålen. Jeg trykker lidt på plastikskålen og banker den lidt i bunden og så videre.
- Lad kagen køle af på en rist.