Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Potato Buns Burgerboller

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

11. marts 2024
Er du på udkig efter den ultimative burgerbolle, som kan løfte din burger til nye højder? Så behøver du ikke lede længere. I denne opskrift vil vi guide dig gennem skabelsen af de perfekte potato buns, der med deres bløde krumme og lette tekstur er ideelle til enhver type burger.
Potato Buns Burgerboller

Opskrift på potato buns burgerboller

Er du på udkig efter den ultimative burgerbolle, som kan løfte din burger til nye højder? Så behøver du ikke lede længere. I denne opskrift vil vi guide dig gennem skabelsen af de perfekte potato buns, der med deres bløde krumme og lette tekstur er ideelle til enhver type burger.

Jeg er så heldig at jeg har haft fastfood kongen Jesper Græm med i vores TV Køkken en del gange og han er en mand der har eksperimenteret med at lave den perfekte burgerbolle i mere end 10 år.

Generelt har jeg altid sværget til min kones brioche burgerboller eller det billige alternativ: burger med krydderbolle, da nøglen er at få en burgerbolle der er sprød indeni og blød udenpå. Jesper har længe brugt burgerboller med kartofler og nu fik jeg endelig min kone til at lave en udgave af dem.

Men nu er jeg overbevist: kartoffelbollen er vejen frem og det gode er at den er virkelig god til at holde på saftigheden, så den kan sagtens laves et par dage i forvejen.

Verdens bedste bøfsandwich
Jesper Græm fra Rasses Skovpølsers udgave
Læs opskriften her
Flæskestegssandwich
Få bugt med lækre rester og nyd et lækkert måltid i samme ombæring – så bliver det ikke bedre!
Læs opskriften her
Flæskestegssandwich

Potato Buns Burgerboller
Servings: 10 stk.

Potato Buns Burgerboller

Er du på udkig efter den ultimative burgerbolle, som kan løfte din burger til nye højder? Så behøver du ikke lede længere. I denne opskrift vil vi guide dig gennem skabelsen af de perfekte potato buns, der med deres bløde krumme og lette tekstur er ideelle til enhver type burger.
Author: Per Asmussen
Ret: Bagning
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 1 time 15 minutter
Tilb. tid: 14 minutter

Grej

Ingredients

  • 225 gram Kartofler skrællet og skåret i stykker
  • 50 gram Smør
  • 150 gram Sødmælk
  • 50 gram Vand
  • 15 gram Sukker
  • 1 stk. Æg M/L
  • 3,5 gram Tørgær Cirka 25 gram almindelig gær
  • 7 gram Salt
  • 450-550 gram Hvedemel

Topping

  • 1 stk. Æggeblomme
  • 1 tsk. Sødmælk
  • Sesamfrø

Instructions

  • Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Sørg for at de først vejes af efter de er skrællet.
  • Kog dem i usaltet vand til de er meget bløde – det tager cirka 15 minutter.
  • Hæld vandet fra kartoflerne og kom dem i en skål sammen med smørret.
  • Blend dem, enten med en stavblender eller el-pisker, så de bliver helt klistret og "lang" i konsistensen. Generelt det modsatte af hvad man har lært om kartoffelmos.
  • Lad kartoflerne køle lidt af. De må ikke blive kolde, så har de sværere ved at komme ind i dejen. Omvendt skal de ikke stadig være kogende varme.
  • Kom tørgæren i en røreskål sammen med en smule hvedemel, bare 10-20 gram. Rør det rundt og lad det stå i et par minutter. Væsken fra melet får tørgæret aktiveret. Hvis du bruger almindelig gær kan du blot opløse gæret sammen med sukker, mælk og vand.
  • Kom mælk, æg, vand og sukker i røreskålen og rør godt rundt i 1-2 minutter.
  • Tilsæt kartoffelmosen og cirka 300 gram af melet og rør rundt i et par minutter.
  • Tilsæt salt og resten af melet. Ælt det i 10 minutter og hvis du ikke synes at det slipper bunden, så tilsæt lidt ekstra mel. Det er derfor der står et cirka antal gram i opskriften.
  • Sæt låg, et viskestykke eller evt. en badehætte hen over din røreskål og lad det hæve i 30-40 minutter.
  • Del dejen herefter i 10 stykker, hvis du vil være præcis, så vej først hele dejen af og herefter 1/10 til hver. Det sikrer at du får ensartede burgerboller.
  • Form hver del til en stram kugle ved at folde dejen ind under sig.
  • Placer dem med folden nedad på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i cirka 30 min under et klæde.
  • Pisk æggeblommen sammen med en smule mælk og pensl bollerne på toppen.
  • Drys sesamfrø på.
  • Bag dem i cirka 15-16 minutter ved 185 grader varmluft – min ovn er i den lille ende, så den bager nok lidt hurtigere end andres.
  • Når du tager dem ud af ovnen, så skal der lyde en hul lyd når du banker i bunden af dem. Hvis det ikke lyder sådan, så giv dem lidt længere tid i ovnen.
  • Lad dem køle af på en rist og de er klar til servering når de er kølet af.

Notes

Potato Buns Burgerboller 2