Opskrift på lammebov i ovn
Påskelam ? jeg drømmer om familiefrokoster og samvær med mine nærmeste, men det må vente lidt endnu! ?
I skal dog ikke snydes for denne lækre opskrift på lammebov.
Lammet er fra mine svigerforældre og fås ikke bedre ? der var faktisk mange af jer, som synes at lam smager af uld – jeg vil vædde med, at i synes det, fordi det lam i har fået har været “for gammel”.
Jo yngre lammet er, jo mindre af “uld” smager det.
Så kig på pakken og vælg ikke lammekød, hvor lammet har været over 12 måneder da det blev slaget.
Ovnstegt lammebov

Lammebov i ovn
Ingredienser
- 1 stk. Lammebov
- 3 stk. Kartofler skåret i mundrette stykker
- 3 stk. Gulerødder skåret i mundrette stykker
- 1 stk. Løg skåret i både
- 4 fed Hvidløg
- 1 stk. Porre
- 3 stk. Laurbærblad
- Grøntsagsbouillon 1/2 terning
- frisk rosmarin
- Vand
- Salt og Peber
- Olivenolie
Sådan gør du
- Rids fedtet i lammeboven og gnid den godt med salt, peber og olivenolie. Stik rosmarinkvistene ned mellem fedtet. Fordel grøntsagerne i et stort ovnfast fad og fordel den halve boullionterning ud over. Læg de 3 laurbærblade ved. Læg lammeboven ovenpå ? hæld vand på så den nederste halve centimeter af lammeboven er dækket. Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 145 grader varmluft. Den er færdig efter ca. 3 timer, måske lidt mindre - den skal have en kernetemperatur på 58-60 grader hvis den skal være rosastegt ☺️ Server med sovs lavet af stegeskyen, grøntsagerne i bunden og ovnkartofler, evt. en god salat ??? Velbekomme!