Opskrift på japchae
Er en koreansk nudelret med nudler lavet på stivelse fra søde kartofler. Grøntsagerne, som lynsteges, kan være alt godt fra køleskabet. Retten kan være rent vegetarisk, i givet fald suppleret med champignon, eller retten kan i stedet serveres som en luksusret med strimler af oksemørbrad (fra den tynde ende (filet mignon)) eller strimler af svinemørbrad.
Når man lynsteger i en wok, kan det betale sig at stege de enkelte grønsager og andre ingredienser enkelvis og samle dem i en stor skål, efterhånden som de er omtrenet stegt færdige. Til sidst gennemvarmes hele retten i wokken, hvor den smages til med fx lime/risvinseddike, sukker/honning, krydderier (bitterstoffer), fish sauce (umami & salt), dashi, soya mm.
Japchae
Grej
- 1 Wok
Ingredienser
- 200 gram Glasnudler koges efter pakkens anvisninger
- 200 gram Champignon eller mørbrad af okse eller gris
- Rapsolie til stegning
- 1 stk. Gulerødder julienne
- 1-3 stk. Peberfrugt rød/gul/grøn – skåret julienne
- ¼ stk. Rødkål finthakket
- 1 stk. Rødløg snittet
- 2 fed Hvidløg finthakket
- 4-5 stk. Svampe judasøre
- 4-5 stk. Shitakesvampe
- 1 pose Frisk spinat
- 10 gram Honning
- 10 gram Soya
- 10 gram Sesamfrø ristede
- 5 gram Sesamolie
Sådan gør du
- Sæt nudlerne i blød i vand i mindst 15 minutter
- Opvarm rapsolien i en wok og sautér guleroden i 2 min.; tilsæt salt og peber, og kom den i en stor skål
- Sautér peberfrugterne i lidt mere olie og tilsæt rødkålen, krydr med salt og peber og kom den i skålen med guleroden
- Gentag processen med rødløg, hvidløg og svampe, som sauteres i 5 min., dernæst spinaten i kort tid.
- Bring en stor portion vand i kog i en gryde, sluk for ilden og tilsæt nudlerne; vent i 3 min. tilsæt 1 del vand og bring det atter i kog; sluk og gentag processen endnu engang
- Kom de færdige nudler i koldt vand; når de er afkølet, skyldes de under koldtvandshanen
- Kom det hele tilbage i wokken og smag retten til med soya, honning, sesam olie, sort peber og sesamfrø
- Servér med spisepinde (eller brug den renvaskede hånd)