Opskrift på gourmet pizza med trøffel
Vores bud på en opskrift på den vildeste og lækreste pizza vi kan lave hjemme i privaten. Den er bagt på et bagestål i ovnen og bunden er hjemmelavet og langshævet. Pizzasovsen er kartoffelmos og pizzaen er fyldt med confit de canard stykker (sous vide tilberedt), frisk timian og revet ost og sommertrøffel.
Gourmet pizza med trøffel
Ingredienser
- 160 gram Tipo 00
- 1 deciliter Vand
- 2 spsk. Olie Olivenolie
- 0.5 tsk. Salt
- 1 gram Gær
- 1 stk. Confiteret andelår
- 6 stk. Kartoffel Små kartofler. Du kan nøjes med 4 hvis de er større.
- 1 fed Hvidløg
- Frisk timian 2 stængler
- 2 spsk. Olie Olivenolie
- 0.5 tsk. Groft salt
- 1 tsk. Rosmarin Tørret
- Revet ost
- Krydderurter Bredbladet persille og timian
- 0.5 stk. Trøffel Sommertrøffel
Sådan gør du
- PizzadejVi starter normalt på denne dej aftenen inden vi skal have vores pizzaer.Hæld vandet i en skål og opløs gæret der i.Tilsæt olie og salt og rør det godt rundt. Tilsæt derefter mel løbende indtil dejen føles rigtig. Dejen er ret våd, men det gør ikke spor.Lad det hæve natten over ved stuetemperatur.Næste dag skal dejen på et meldrysset bord og deles i 2 stykker, der skal formes til kugler.Smør kuglerne i olie og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. De hæver op, så de må ikke stå for tæt på hinanden. Dæk dem til med plasticfolie og sæt det i køleskabet.2 timer før dejen skal bruges, skal de tages ud af køleskabet.Kuglerne/dejen skal placeres på et meldrysset bord og rulles så tyndt som overhoved muligt på med en kagerulle. Confit de CanardVi laver altid vores udgave af confit de canard i sous vide/vandbad og altid store portioner (minimum 8 ad gangen), hvor de fleste ender direkte i fryseren, så vi har en nem udgave aftensmad i en travl hverdag.Du kan læse hele opskriften her på confit de canard sous vide. Vi har til denne opskrift taget et enkelt andelår ud af fryseren, så det er klar til om aftenen. Kødet er tilberedt og skal lægges på din pizza direkte fra køl. Det bliver varmet op af varmen på din ovn.Så i bund og grund er det eneste du skal at trevle kødet fra låret. KartoffelmosSkær kartoflerne i små stykker og kog dem i usaltet vand sammen med hvidløg og frisk timian.Når de er møre fjernes vandet og timianen. Mos dem sammen med salt, tørret rosmarin og olivenolie med en gaffel. PizzaSkold den bredbladet persille og timian. Tør dem godt af og hak dem i små stykker.Rul dejen tyndt ud og smør den med kartoffelmos.Placer skiver af dit andelår og drys med revet ost.Bag pizzaen på et bagestål ved 275 grader varmluft i 4 minutter.Læg krydderurterne på pizzaen og riv trøffel hen over og server straks.Server straks.