Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Glat jordskokkepuré

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

16. april 2020
En perfekt puré skal være silkeblød og let som en sky! Men der er lidt mere til det, end "bare" at blende de kogte grøntsager.
Jordskokkepure

Opskrift på glat jordskokkepuré

En perfekt puré skal være silkeblød og let som en sky! Men der er lidt mere til det, end “bare” at blende de kogte grøntsager.

Læs med her, så skal jeg fortælle dig, hvordan du laver den glatteste jordskokkepuré, du nogensinde har lavet 🙂


Jordskokkepure
Servings: 4 personer

Glat jordskokkepuré

En perfekt puré skal være silkeblød og let som en sky! Men der er lidt mere til det, end "bare" at blende de kogte grøntsager.
Author: Per Asmussen
Ret: Sauce, Tilbehør
Køkken: Fransk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 25 minutter

Ingredients

  • 500 gram Jordskokker
  • 3 deciliter Piskefløde
  • 3 deciliter Sødmælk
  • 20 gram Smør
  • Salt friskkværnet - tilsmagning

Instructions

  • Hæld mælk og fløde i en gryde.
  • Skræl herefter jordskokkerne. Kom dem i gryden med det samme, så de ikke skifter farve ved at ligge på køkkenbordet.
  • Skær dem efterfølgende i mindre tern på cirka 2 x 2 cm.
  • Tænd på middelhøj varme (9 ud af 14 på mit komfur).
  • Rør i gryden, mens det nærmer sig kogepunktet.
  • Når det koger, skruer du ned, så det blot simrer. Lad det stå sådan, indtil jordskokkerne er fuldstændig møre. Det tager 15-20 minutters tid.
  • Når jordskokkerne er møre hældes de over i en blender. Lad kun 1 dl. væske komme med over i blenderen - resten skal blive tilbage i gryden. Det er vigtigt, hvis din jordskokkepuré skal blive helt glat.
  • Blend jordskokkerne, til der ingen klumper er tilbage.
  • Kom smørret og 2-3 spiseskeer af væsken fra gryden over i blenderen til din puré.
  • Blend igen.
  • Fortsæt med at tilføje et par spiseskeer væske ad gangen, indtil du opnår den ønskede konsistens på din puré.
  • Smag puréen til med salt og evt. peber.
  • Anret til sidst puréen eller hæld den over i en serveringsskål. Du kan også hælde den over i en ren gryde, hvor den kan holdes lun, hvis den ikke skal serveres lige med det samme. 
  • Velbekomme.

Notes

Glat jordskokkepuré