Bruger du Instagram eller TikTok, så er du nok ikke kommet uden om The Tortilla Trend, der virkelig er gået viralt på det sidste.
Ligesom Dalgona Kaffen var alle steder i foråret, bugner nettet med disse wraps og derfor har jeg besluttet mig at prøve det selv.
I bund og grund er det et food hack der gør det lynhurtigt at lave aftensmad, frokost eller sågar desserter på.
Grundlæggende så deler man sin wrap i 4 områder, hvor man kommer fyld på. I det søde køkken kan det være jordbær, nutella/chokolade, kiks og flødeost, men lad dig ikke begrænse, mulighederne er uendelige.
Min udgave var med resterne fra en bolognese, tomater/peberfrugt/rødløg, revet ost og salsa sauce.


Tortilla Trend (wraps med fyld)
Ingredienser
- Kødsauce tilberedt bolognese
- Revet ost
- Tomater
- Rød peberfrugt
- Rødløg
- Salsa
- 1 stk. Tortillas
Sådan gør du
- Du kan bruge en pande eller toaster til retten. Jeg stegte min på panden.
- Tænd for varmen på panden.
- Skær løg, tomat og peberfrugt i mindre stykker.
- Placer din tortilla på køkkenbordet.
- Brug en saks til at klippe den op fra midten og ud.
- Placer det klippede hul nedad mod dig selv.
- Kom fyld i den del der er tættest på dig i højre side.
- Fortsæt med at fylde den anden del i højre side.
- Gentag de to sidste placeringer.
- Fold nu det første lag i højre side op over det andet lag i højre side.
- Fold det herefter til venstre og til sidst henover det sidste lag.
- Nu har du noget der minder om en fin vifte.
- Steg det på panden eller i toasteren. Hvis du bruger en pande, så skal det selvfølgelig vendes.
- Retten er færdig når wrappen er sprød på begge sider og osten er smeltet.
- Velbekomme.