Opskrift på wagyu outside skirt sous vide
WAGYU EXTRAVAGANZA: Chilensk Wagyu fra Mollendo.
Sous vide tilberedt outside skirt. Det minder om inside skirt/flap meat – men mere mørt.
Jeg har købt kødet hos Steak-out.dk, hvor jeg satte mig for at prøve ni forskellige Wagyu udskæringer i sous vide over ni dage. Jeg deler selvfølgelig alle resultaterne her på siden.

Wagyu Outside Skirt Sous Vide
Grej
- Gasbrænder (Mulighed 1)
- Grill (Mulighed 2)
- Stegepande (Mulighed 3)
Ingredienser
- 1 stk. Outside Skirt Wagyu
- Salt og Peber
Sådan gør du
- Start med at tænde din sous vide på 56 grader. Krydder kødet med salt og peber. Vakuumpak kødet. Tilbered kødet i 2 timer. Tag det op af vandet og pak det ud af vakuumposen. Tør kødet godt af på begge sider (med et rent viskestykke eller køkkenrulle. Kødet er færdigtilberedt og klar til at blive spist, men det mangler at blive brunet af. Kødet her er fuld af lækker fedtmarmorering, så det kræver ikke tilsat smør/ghee/olie for at stege det. Jeg foretrækker en af nedenstående tre metoder (du kan sagtens bruge en almindelig stegepande og stege kødet i 30-60 sekunder på hver side):
- Gasbrænder. Fuld kraft på og giv kødet 30-60 sek. på hver side (på min Instagram profil kan du se hvordan jeg bruger den).
- Grill. Igen fuld smæk på grillen og giv kødet 30-60 sek. på hver side.
- Støbejernspande. Steg kødet på en skoldhed pande i 30-60 sek. på hver side.