x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Vegetar lasagne

LINDHARDT OG RINGHOF | 26. august 2019

Lækker, sund,  velsmagende og kødfri lasagne.

Retten har masser af umamismag og er yderst børnevenlig.

Vi har opskriften fra bogen: “Grøn mad til hele familien“, skrevet af af Lisbeth Østergaard & Louisa Lorang. 

De siger følgende om opskriften:

“Lasagne er altid et hit hjemme hos mig. Her i en veggieversion med pastaplader. Den kunne faktisk også være i en kødversion med tynde skiver af grøntsager i stedet for lasagneplader.”


Vegetar lasagne

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 1 time 5 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Lindhardt og Ringhof

Ingredienser

VEGGIELASAGNE

  • Squash 1-2
  • 1 stk. Auberginer
  • Bladselleri 2 stilke
  • 1 stk. Løg
  • Hvidløg 2-3 fed
  • Olivenolie
  • 2 spsk. Tomatpure
  • Tomater 3-4 dl mosede
  • Grøntsagsbouillon 1/2-1 terning
  • Timian lidt blød og hakket
  • Salt og peber
  • Sukker 1 nip

BECHAMELSAUCE

  • 50 gram Smør
  • 1 deciliter Mel
  • 3.5 deciliter Mælk
  • 1 deciliter Parmesan revet
  • Salt
  • Muskatnød revet

DESUDEN

  • 8 stk. Lasagneplader
  • 125 gram Mozzarella Bøf - cirka 125 gram
  • Oregano evt. friske blade

Sådan gør du

  • Skær squash og aubergine i små tern.
    Snit bladselleristilkene fint.
    Hak løg og hvidløg, og sauter alle grøntsagerne i olivenolie i en stor gryde ved middelhøj varme.
    De skal være let gyldne og næsten helt møre.
    Kom tomatpuré og mosede tomater ved.
    Lad saucen simre i 10-15 minutter.
    Smag til med timian, salt, peber og et nip sukker.
     
    Tilbered bechamelsaucen:
    Smelt smørret i en kasserolle.
    Pisk mel i og derefter mælk lidt ad gangen.
    Pisk til saucen er tyk og glat.
    Tilsæt parmesan og smag til med salt og revet muskatnød.
    Læg en smule grøntsagssauce i bunden af et ovnfast fad.
    Læg dernæst et lag lasagneplader ovenpå, et lag bechamelsauce, og gentag, til du ikke har mere grøntsagssauce.
    Afslut med bechamelsauce og brud af mozzarella.
    Bag lasagnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.
    Server den eventuelt med lidt frisk oregano.

Noter

LOUISAS TIP:
Server en dejlig sprød og let bitter salat til (de voksne). Gerne med radicchio, hjertesalat, rucola og skalotteløg. Det er godt til den fedtede lasagne.

Om forfatteren


Forlaget Lindhardt og Ringhof