Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Varm kartoffelsalat

Anny Fogsgaard Søstrøm11. oktober 2018
Mormors varme kartoffelsalat, en gammel klassiker i vores familie. ? Salaten er god som tilbehør til mange forskellige ting, f.eks. pølser, frikadeller eller kogt hamburgerryg.  Prøv en varm kartoffelsalat næste gang du har lyst til noget lidt anderledes end blot kogte kartofler.

Opskrift på varm kartoffelsalat

Det er ikke uden grund, vi danskere har fået øgenavnet “kartoffeldanskere”. Vi elsker bare vores kartofler.

Kogte, sous vide-tilberedte, hasselback, saltbagte – eller som fritter, chips eller kartoffelsalat – så er kartofler et godt tilbehør i rigtig mange retter og sammenhænge. En god kartoffelmad på en skive saftigt, hjemmebagt rugbrød er virkelig heller ikke sådan at kimse af.

Varm kartoffelsalat er rigtig mormormad, og der er noget helt særligt over de cremede, syrlige kartofler. Det her er opskriften på mormors varme kartoffelsalat: En gammel klassiker i min familie! Den kan både laves med og uden eddike, men jeg kender den som med eddike 😉

Jeg har lavet den med lagereddike, som man nok også normalt gør, men du kan nu også sagtens bruge æbleeddike eller æblecidereddike.

Har du lyst til at give den lidt kant, kan du også prøve at blande lidt sennep i!

Kartoffelsalaten er god som tilbehør til mange forskellige ting, eksempelvis pølser, frikadeller eller hamburgerryg.

Når du synes, at det er ved at være tid til noget andet end de almindelige kogte kartofler, så skal du helt sikkert prøve at lave en varm kartoffelsalat. Nam!

Varm kartoffelsalat opskrift


Servings: 4 personer

Varm kartoffelsalat

Mormors varme kartoffelsalat, en gammel klassiker i vores familie. ? Salaten er god som tilbehør til mange forskellige ting, f.eks. pølser, frikadeller eller kogt hamburgerryg.  Prøv en varm kartoffelsalat næste gang du har lyst til noget lidt anderledes end blot kogte kartofler.
Author: Anny Fogsgaard Søstrøm
Ret: Hovedret, Tilbehør
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredients

  • 1 kilogram Kartofler gerne aspargeskartofler eller andre faste kartofler
  • 100 gram Smør
  • 2 stk. Løg
  • 3 spsk. Sukker
  • 1 deciliter Eddike
  • 2 deciliter Vand
  • Krydderier salt og peber

Instructions

  • Kog kartoflerne i cirka 15 minutter. De skal stadig have en smule bid. 
  • Lad kartoflerne afkøle en smule, pil dem og skær dem derefter i skiver.
  • Pil løgene og skær dem i tynde skiver.
  • Kom løg og smør i en gryde og smelt smørret.
  • Kom sukker, eddike og vand i gryden til løg og smør og bring blandingen i kog. Lad det hele småkoge i 15 minutter.
  • Tilsæt de kogte kartofler til eddike-/løgblandingen.
  • Lad det simre, til det har den rette konsistens. Det må gerne være lidt grødagtigt.
  • Smag den varme kartoffelsalat til med salt og peber.
  • Servér for eksempel kartoffelsalaten til kogte eller ristede pølser med sennep og ketchup.