Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Tærte med tomat, chorizo, kartofler og ost

Henriette akHenriette Kristiansen

Nem ganeforkælende hverdagsmad. Variation i hverdagsmaden? Her kan alle kan være med.

9. juli 2021
Lækker og let sommertærte. Denne her er med solmodne tomater, chorizo, spinat og kartofler. en er sådan lige tilpas snasket, med friskhed og sødme fra tomater og krydret smag fra chorizoen.

Opskrift på tærte med tomat, chorizo, kartofler og ost

Overvejelser omkring aftensmaden…? Eller måske frokosten… prøv den her herlige tærte…

Tærte er lækkert året rundt og skønt på varme sommerdage, hvor man ikke gider noget, der ligger for tungt. Denne her er med solmodne tomater, chorizo, spinat og kartofler og er, som kæresten sagde “virkelig god.” Den er sådan lige tilpas snasket, med friskhed og sødme fra tomater og krydret smag fra chorizoen. Har også tilføjet ost for lidt cremet lækkerhed – den er bare god.

Jeg havde ikke smør på lager, så bunden er lavet med olie i stedet og det fungerer glimrende. Den tager i øvrigt bare et par minutter at ælte sammen og så kan du forberede fyldet, mens den forbager. Derefter er det bar at fylde tærten med lækkerhed, smække den i ovnen og så der mad.

Vi spiste tærten med en hurtig salat til og drengene fik lidt pasta.


Antal: 4 personer

Tærte med tomat, chorizo, kartofler og ost

Lækker og let sommertærte. Denne her er med solmodne tomater, chorizo, spinat og kartofler. en er sådan lige tilpas snasket, med friskhed og sødme fra tomater og krydret smag fra chorizoen.
Forfatter: Henriette Kristiansen
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 40 minutter

Ingredienser

Tærtebund

  • 100 gram Rugmel eller en anden lidt grovere meltype
  • 100 gram Hvedemel
  • 1 deciliter Vand
  • 1 tsk. Salt
  • 50 gram Olie jeg brugte solsikkeolie

Fyld

  • 2 håndfulde Frisk spinat
  • 100 gram Cherrytomater
  • 100 gram Chorizo kan erstattes af andet kød
  • 4 stk. Kartofler kogte
  • 100 gram Revet ost

Æggemasse

  • 3 stk. Æg
  • 1 deciliter Mælk
  • Salt og Peber
  • Timian tørret

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienser til tærtebunden godt sammen med en ske og vælt dejen ud på et meldrysset bord, hvor den æltes glat og smidig.
  • Rul bunden ud til en cirkel og put den i en smurt tærteform.
  • Forbag ved 200 grader, almindelig ovn, 10 minutter.
  • Imens hakkes spinat fint, tomater skæres i halve og chorizo + kartofler i tern.
  • Fordel spinat, chorizo og kartofler i den forbagte bund og drys revet ost ud over.
  • Pisk ingredienserne til æggemassen sammen og hæld i tærten, så det fordeles jævnt.
  • Bag tærten yderligere 40 minutter cirka, til den er gylden og æggemassen fast.