Steak Pudding (oksehaletærte)

Steak pie
Sidst ændret:
Torsdag den 22. april, 2021 - 10:49
Beskrivelse

Den mest saftige og lækre oksekødstærte jeg nogensinde har prøvet.

Jeg kan på ingen måde se mig selv som idemanden bag den her opskrift, den har jeg fra et gammelt "How to cook like Heston" program og videoen har jeg delt herunder.

Englænderne elsker oksenyretærter og jeg har brugt de fleste af Heston Blumenthals teknikker til en lækker oksekødstærte med en god dyb sauce. Er du ikke til oksehaler, så kan du sagtens erstatte dem af andre at de lidt "sejere" udskæringer på koen, men jeg lover dig at du ikke bliver skuffet.

Oksehaletærte

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
3 timer, 15 minutter
Tid i alt
3 timer, 25 minutter
Ingredienser
1 Løg
20 g Smør
150 g Champignon
3 dl Vand
3 spsk Olie (smagsneutral, til stegningen)
100 ml Brandy (kan være cognac, whisky eller rom)
750 ml Rødvin
750 ml Oksefond
750 ml Hønsefond
1 pk Butterdej
Vejledning

Hak løget og kom det i en sauterpande eller gryde med tyk bund.

Varm den op til middelhøj varme (9 ud af 14 på mit komfur) og smelt smørret.

Tilsæt løg og stjerneanis og lad det stege i et par minutter.

Grovhak gulerødderne og champignon og kom dem i gryden.

Når der er kommet lidt farve på det hele, skal de tages op og placeres i en skål.

Tilsæt vand og kog det op mens du skraber bunden af gryden med en træspatel. Så får du alt det gode smag fra stegeskorpen med.

Hæld væsken over i skålen med grøntsagsblandingen.

Tør gryden af og sæt den tilbage på blusset. Skru op på fuld drøn og kom olie i når den er varm.

Kom dine oksehaler skiver i og brun dem af på begge sider. De skal have god varme og husk, hvis det ikke kan ligge i et lag, så må du brune dem af over to omgange.

Tag dem af blusset når de er brunet og igen skal vi have smagen fra stegeskorpen i bunden af gryden med. Det gøres ved at tilsætte alkohol og fond. 

Rør godt rundt i bunden så du får alt stegeskorpen ud i saucen. Tilsæt et par grofthakkede tomater, frisk timian og et par laurbærblade.

Kom grøntsagerne og oksehalerne tilbage i gryden.

Bring det hele i kog og sæt låg på.

Skru ned og lad det simre i i 4-5 timer.

Jeg har en Mealthy Multipot multicooker som kan trykkoge, så jeg brunede mit kød og grøntsager af i den og trykkogte det hele i 2 timer på fuld drøn i stedet for.

Når kødet er tilberedt, så er det vigtigt at det køler af (ved stuetemperatur) i gryden i 45 minutter inden det skal bruges. Det får kødet til at forblive saftigt.

Tag kødet forsigtigt (det er meget mørt) op af gryden og placer det i en skål.

Hæld alt indholdet fra gryden igennem en sigte og ned i en mindre gryde. Nu har du alt til saucen og fordi der er så meget gelatine i halerne, så vil den tykne ad sig selv. Bring gryden i kog og skru ned så det simrer og koger ind.

Kødet skal nu pilles fra knoglen og senerne skal fjernes. Nu har du det dejligste og møreste stykke oksekød med masser god smag.

Mens saucen reducerer, så kan du klargøre dejen til tærte.

Jeg brugte butterdej fra frost til retten. Normalt bruger briterne er en suet pastry, der er en dej lavet af oksenyrefedt og mel. Det havde jeg ikke lige da jeg ville lave den her ret, så jeg gik med butterdej. Dejen skal typisk dampes i ovnen over et vandbad, så den ikke bliver speciel sprød, så derfor bagte jeg min butterdej lidt mindre end jeg normalt ville gøre her.

Drys mel på køkkenbordet og rul butterdejen ud til cirka dobbelt størrelse.

Skær den i stykker der passer til din form. Jeg havde en alu muffin form som mine kom ned i. Det betød at jeg ikke behøvede at smøre dem inden. Bruger du stål, så vil jeg smøre dem i lidt olie først.

Kom dejen i formene og sørg for at der er nok til at du kan pakke dem ind på toppen.

Smag saucen til med salt, peber og citronsaft.

Tilsæt cirka 90 % af den nu reducerede sauce til skålen med kødet. Rør det godt sammen. 

Fyld din dej med kød/sauce blandingen og luk dem godt sammen på toppen.

Tilbered dem i 12-15 minutter ved 200 grader varmluft.

Tag dem ud af formen og vend dem om, så den store del er nedad.

Resten af saucen skal i bund og grund henover, men du kan være fræk og bruge en sprøjte (som du kan se i videoen), så kan du sprøjte saucen direkte ind i tærterne, så du er 100 % sikker på at de er saftige.

Velbekomme.

Oksehaletærte

Oksehaletærte

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier