
Opskrift på sous vide hummerhale
Uimodståelige hummerhaler i sous vide!
Hummerhaler er en delikatesse, og sæsonen for hummer er i fuld gang! Den danske hummersæson går nemlig helt fra april til oktober måned.
Vi har opskriften fra bogen: “Sous vide 2.0 – Opskrifter, teknik, tips og tricks” hvor forfatteren Karsten Tangaard siger følgende om opskriften:
“I denne forret har hummerhalen en sød og stærk smag af hav og skaldyr, som suppleres af aspargesenes sødme, salt knas fra nødder og parmesanflager.
Det bindes sammen af fedmen fra mayonnaisen. Friskt eller ristet brød giver ekstra sprødhed og fylde.”

Sous vide hummerhale
Ingredienser
- 250 gram Hummerhale
- 80 gram Mandler Eller cashewnødder. Ristede i olie, saltede og hakket groft.
- 50 gram Mayonnaise
- 10 gram Dild Finthakket
- 150 gram Asparges
- 40 gram Parmesan
- 4 skiver Brød Kan udelades
Sådan gør du
- Tilbered asparges.
- Tilbered hummerhalerne efter smag (her er brugt 60°/0:25)
- Rør dilden i mayonnaisen og smag til med citronsaft.
- Grill aspargesene 30 sek. på en ultravarm grillpande.
- Rist evt. hummerhalerne meget kort ved middel varme i lidt smør.
- Anret og høvl parmesanspåner over.