
Opskrift på sol over gudhjem
“Sol over Gudhjem” er noget af det første man tænker på når man siger Bornholm.
Det smørrebrød med røget sild og rå æggeblomme er indbegrebet af sommer og dansk smørrebrød.
Vi har opskriften fra bogen: “Smørrebrød“, hvor forfatteren Trine Hahnemann skriver følgende om den:
“Forestil dig en varm sommerdag. Du sidder på en havnekaj i en let brise, med lyden af dovne bølger mod bolværket og naturlig-vis fuglesang fra oven. Er det ikke sådan, vi alle forestiller os den danske sommer? Og hvad er mere passende her end friskrøgede sild på rugbrød, en æggeblomme på toppen og en kold øl.”

Sol over Gudhjem
Ingredienser
- 4 stk. Sild røgede
- Smør
- 4 skiver Rugbrød
- 8 stk. Cherrytomater
- 4 stk. Æggeblommer
- 8 stk. Radiser hakkede
- 2 spsk. Purløg finthakket
- 2 spsk. Persille finthakkede blade
- Peber fra kværn
Sådan gør du
- Fjern omhyggeligt alle sildebenene, og bræk fiskekødet i mindre stykker.
- Smør brødet, og læg det på fire tallerkner.
- Fordel sildene på brødet.
- Skær tomaterne i små både, og læg dem oven på og rundt om smørrebrødet.
- Læg forsigtigt en rå æggeblomme på midten, drys med radiser, purløg og persille.
- Drys til sidst masser af peber henover.
