Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Små hurtige butterdejstærter med fyld

Henriette akHenriette Kristiansen

Nem ganeforkælende hverdagsmad. Variation i hverdagsmaden? Her kan alle kan være med.

15. februar 2021

Opskrift på små hurtige butterdejstærter med fyld

Sprøde uden på og saftige med lækkert fyld indeni. De her små madtærter er et hit hos store og små, geniale til udflugten eller madpakken – eller som en nem og hurtig frokost eller aftensmad med lidt gnavegrønt eller en god salat.

De laves på nul komma fem af en færdig butterdej, som udstikkes i cirkler, puttes i muffinsforme, fyldes og bages.
Den her udgave er med chorizo, spinat, tomat og revet ost, men du kan putte lige hvad du synes i – fx ville en rest kødsovs også gøre sig godt i de små tærter.

Du kan i princippet bruge tærtedej eller pizzadej til dem også, jeg synes bare det ret så lækkert med den sprøde, luftige butterdej.
Tærterne kan laves på få minutter og så skal de bare bages. Det altså lidt af en genistreg, når der gerne må være lidt nemt, lækkert og anderledes til madpakkerne.

Små hurtige butterdejstærter med fyld


Antal: 6 stk.

Små hurtige butterdejstærter med fyld

Forfatter: Henriette Kristiansen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

  • 1 pakke Butterdej færdigkøbt rulle
  • 50 gram Chorizo skæres i små tern
  • Spinat 2 kugler frossen, optøes i mikroovn
  • 6 stk. Cherrytomater skåret i tern
  • 0.25 stk. Peberfrugt
  • Revet ost 1 håndfuld
  • Salt og Peber friskkværnet

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.
    Rul dejen ud og udstik 6 cirkler, fx med et stort glas eller en lille tallerken, så du får små cirkler, der passer ned i en muffinform. Dejen skal gå lidt ud over kanten.
    Pres dejen rundt i formen, så det bliver bunden af pie’en, og pensel kanten med lidt vand.
    Fordel dit fyld i tærterne og krydr godt med salt og peber.
    Udstik 6, lidt mindre cirkler og placer dem oven på dine tærter som et låg. Pres kanterne sammen med en gaffel.
    Bag tærterne ca. 20 minutter, til de er fine og gyldne
    Små hurtige butterdejstærter med fyld