Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Risotto med skinke og avocado

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

20. august 2018

Opskrift på risotto med skinke og avocado

Klassiske italiensk risotto serveret med sprødstegt serranoskine og avocado.

Den lidt fede avocado og den salte, sprødstegte serranoskinke er et lækkert tilbehør til en blød og cremet risotto.  


Antal: 4 Portioner

Risotto med skinke og avocado

Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

  • 250 gram Arborioris italienske risottoris
  • 1 stk. Løg finthakket
  • 2 clove Hvidløg finthakkede
  • 2 deciliter Hvidvin
  • 1.5 liter fond hønse- eller grøntsagsfond
  • 100 gram Parmesan friskrevet
  • Smør
  • Olivenolie
  • Hvidvinseddike
  • Krydderier salt og peber

Sådan gør du

  • I en gryde sauteres løg og hvidløg i en blanding af smør og olie. Steg, til løgene er klare og bløde, men ikke brune.
    Tilsæt risene og lad dem stege med, til de begynder at suge fedtstoffet til sig. Tilsæt herefter hvidvin og lad det koge væk. 
    Kom den kogende fond ved lidt ad gangen - lad det koge næsten væk, inden du tilsætter mere. Rør næsten uafbrudt i risottoen undervejs. 
    Efter cirka 20 minutter er risene møre. De skal ikke være bløde som i en risengrød, men stadig have en lille smule bid. Risottoen må heller ikke være tør i det, snarere lidt flydende. 
    Tag gryden af varmen og rør parmesan og ekstra smør i. Smag til med salt, peber og hvidvinseddike og server omgående. 
    Server risottoen med sprødstegt serranoskinke og avocado.

Noter

Stop madspild: Risotto fra i går, en rest serrano- eller parmaskinke samt en avocado kan hurtigt blive til en lækker reste-frokost i bedste stop madspild-stil.