Opskrift på pasta med laks og grønt
Få maden på bordet i løbet af 30 minutter med denne lækre og nemme opskrift. Pasta med laks og sprøde, friske grøntsager er en super opskrift til de dage, hvor det skal gå stærkt, men hvor du samtidig gerne vil have noget sundt og nærende mad på bordet.

Servings: Personer
Pasta med laks og grønt
Ingredienser
- 4 stk. Laksefilet gerne fra frost, optøet
- 500 gram Pasta frisk pasta, kan erstattes af tørret.
- 4 stk. Gulerødder
- 1 bunch Forårsløg
- 250 gram Frisk spinat helst babyspinat
- 2 deciliter Hvidvin
- 1 deciliter Fløde
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- 1 stk. Citron
Sådan gør du
- Skyl og tør den optøede laks. Krydr med salt og peber, og dryp lidt olie hen over den. Læg den i et ildfast fad, og bag den ca. 15 minutter ved 200 grader, til den er netop gennembagt. Tag fisken ud af ovnen og sæt til side. Skyl og tør spinaten. Skær forårsløg i mindre stykker. Skræl gulerødderne og høvl den i tynde strimler med kartoffelskrælleren. Opvarm en pande med olivenolie og steg forårsløgene kort. Tilsæt spinat og steg den med, til den falder sammen. Tilsæt hvidvin og fløde, og giv det et kort opkog. Smag grøntsags-flødesaucen til med revet citronskal- og saft samt salt og peber. Kog pastaen i letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Anret pastaen med den lækre grøntasagssovs og læg et stykke laks over hver portion. Pynt med strimler af gulerod og server.