Paneret & friturestegt østers (McOisters)

Paneret & friturestegt østers (McOisters)

5 min
5 min
4  personer
Profile picture for user Thomas Tranegaard Nielsen
Thomas Tranegaard Nielsen
Redaktion
Hvis du er bange for østers, så er det her den bedste måde at prøve at spise østers på. Så glem alt om snot, her får du en sprød, saftig og syrlig forret.
Om opskriften
Beskrivelse

Den perfekte forret til nytårsaften: McOisters - aka panerede og friturestegte østers.

Hvis du er bange for østers, så er det her den bedste måde at prøve at spise østers på.

Så glem alt om snot, her får du en sprød, saftig og syrlig forret.

Vi brugte store og lækre limfjordsøsters her, så de kan ikke spises i en mundfuld. Til gengæld er 1 nok pr. person til en forret. Hvis dine østers er små, så kan du med fordel lave 2 pr. person.

I mit arbejde med GastroFun PREMIUM er jeg så heldig at møde mange dygtige madprofiler. Her har vi haft besøg af Mikkel Wejdemann (Madmikkel), der er ekspert i østers og blåmuslinger.

Herunder kan du se en teaser for videoopskriften, som du selvfølgelig kan finde i PREMIUM:

Hvis du ikke er medlem, så kan du tilmelde dig her, hvor du f.eks. kan få en gratis prøveperiode på 14 dage.

Ingredienser
McOister
4 Østers
1 1⁄2 l Olie (til friturestegningen)
  Hvedemel
  Æg (pisket)
  Rasp (gerne panko)
Syltede agurkeperler
1⁄3 Sukker
1⁄3 Eddike
1⁄3 Vand
  Peberkorn (en smule)
  Salt (en smule)
Tilbehør
  Creme Fraiche (38 %)
  Dild
Vejledning

McOisters (paneret og friturestegte østers)

Tænd frituregryden på 185 grader celsius. Har du ikke en frituregryde, så kan du selvfølgelig bruge en gryde og et termometer.

Start med at åbne dine østers:

Åbn dem ved at køre din østerskniv ind ved spidsen. Lirk og når skallen løsner sig, så kan du dreje kniven i begge retninger og åbne den. Tjek vores guide til at åbne østers her, hvis du er i tvivl. Tjek skallen for østersskaller og løsn den fra selve skallen.

Kom dem i en skål, så er de klar til næste trin.

Kom hvedemel i en lille skål, et pisket æg i en anden lille skål og rasp(panko) i en tredje lille skål.

Tag dine frigjorte østers (en ad gangen) og vend dem i først mel, æg og til sidst rasp.

Kom dem ned i den varme olie og aldrig mere end 4 ad gangen, for så falder temperaturen for voldsomt. 

De skal blot blive sprøde, du skal ikke bekymre dig om de bliver gennemstegt inden i, da de sagtens kan spises rå. Det handler om sprødheden udenpå her.

Det tager dog cirka 2-3 minutter.

Tag dem op af frituregryden og placer dem på fedtsugende papir.

 

Syltede agurkekugler

Bland alle ingredienserne til lagen sammen i en lille skål.

Skær små kugler med et melonjern/kuglejern/parisiennejern. Hvis du ikke har et, så skær små stave eller firkanter.

Kom kuglerne i lagen og lad det trække i et par timer, dog minimum 30 minutter.

 

Servering

Rengør skallerne og placer dine McOisters i en skal hver.

Kom en agurk i hver skal sammen med frisk dild og creme fraiche.

Server straks.

Paneret og friturestegt østers

Paneret og friturestegt østers

Paneret og friturestegt østers

Om forfatteren
Profile picture for user Thomas Tranegaard Nielsen
Thomas Tranegaard Nielsen
Redaktion
Bio
Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært på GastroFun Premium og en del af redaktionen her på siden, og så er han med i MasterChef 21.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier