x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Ørred i ovn

ANNE METTE AUTZEN | 21. september 2018
Serveret med persillekartofler og avocadosalat

En virkelig god måde at lave ørredfilet på.

I opskriften her krydres fisken med citronsaft- og skal og drysses med et godt lag hakkede mandler, hvorefter den bages i ovnen, til mandlerne er sprøde og knasende. Mandlerne passer virkelig godt til ørredsmagen, hvor de bidrager med en ny og lidt anderledes smag.

Server med persillekartofler og avocadosalat.


Ørred i ovn

Serveret med persillekartofler og avocadosalat
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Anne Mette Autzen

Ingredienser

  • 1 stk. Ørred filet
  • 0.5 stk. Citron saft og skal
  • Krydderier salt og peber
  • 2 spsk. Honning flydende
  • 150 gram Mandler hakket groft

Sådan gør du

  • Tag fisken ud af køleskabet cirka 30 minutter før brug.
    Drys den med salt og lad den trække i cirka 30 minutter.
    Skyl og aftør fisken.
    Smør et ildfast fad med olie og i læg ørredfileten i fadet med skindsiden nedad.
    Smør honningen ud over fisken. Krydr med salt, peber og citronskal og pres saften af citronen henover.
    Drys til sidst de grofthakkede mandler ovenpå.
    Bag fisken i varmluftovn ved 180 grader i 15-20 minutter.
    Server ørredfileten med kogte kartofler vendt i smør og persille samt avocadosalat.
    Ørred i ovn
    Ørred i ovn

Noter

Retten er lækker hverdagsmad, men den kan også sagtens serveres som uformel gæstemad.

Om forfatteren


Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!