Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Molekylær stegt sild i eddike

gastrofunlogoRedaktion
   
10. januar 2020
Sådan har du aldrig før set de stegte sild! Imponér hele selskabet til påske- eller julefrokosten med en klassiker i helt nye klæder. Se opskriften her!

Opskrift på molekylær stegt sild i eddike

Stegte sild er en klassiker til julefrokosten og påskefrokosten, men har du nogensinde overvejet at servere den i en lidt ny og anderledes udgave?

Dette er stegte sild, som du aldrig har set dem før: Silden er skåret ud i små stykker og serveret med et ganske tyndt stykke sprødt rugbrød, skum af eddikelage og porreaske.

Selve smagen er, som du kender den fra de traditionelle stegte sild, men hele smagsoplevelsen vil være noget langt udover det sædvanlige!

Retten kan passende serveres som en spændende og anderledes forret eller appetizer for gæsterne. Så gør du dig bare klar til at løbe med prisen som sæsonens mest kreative vært eller værtinde.


Molekylær stegt sild i eddike

Sådan har du aldrig før set de stegte sild! Imponér hele selskabet til påske- eller julefrokosten med en klassiker i helt nye klæder. Se opskriften her!
Forfatter: Gæsteindlæg
Ret: Snack
Køkken: Molekylær gastronomi
Forb. tid: 30 minutter

Ingredienser

  • Rugbrød meget tyndskåret
  • Olie smagsneutral
  • Sildefilet stegt i eddike
  • Lage fra sildene
  • Citronsaft eller eddike
  • Sojalecithin
  • Porre
  • Dild en anelse til pynt

Sådan gør du

  • Udstik rugbrødet i små runde stykker.
  • Bag dem sprøde ved 160 grader celsius.
  • Lad dem afkøle og pensl dem med en anelse olie.
  • Skær alt det grønne fra porren, så du kun har det hvide tilbage, og skær dem i skiver.
  • Sæt skiverne i ovnen ved 250 grader celsius og lad dem blive helt sorte.
  • Læg den sorte porre i en morter og pulverisér dem fuldstændig.
  • Si porreasken udover den sprøde rugbrød.
  • Smag lagen fra sildene til med citronsaft eller eddike og lad lecithinen opløse i lagen. Brug en stavblender, så lecithinen ikke danner klumper i væsken. For hver 500 milliliter sildelage, du bruger, skal du bruge 3 gram lecithin og 1½ gram citronsaft/eddike.
  • Brug enten stavblenderen eller en FoamKit Pro til at lave lagen til skum.
  • Lad det stå i et lille minuts tid, så det lige stabiliserer sig.
  • Skær sildefileten ud i små firkantede stykker på cirka 1½ x 1½ centimeter.
  • Anret de små stykker sild på små skeer, gafler eller et fad.
  • Placér et stykke rugbrød ovenpå hvert stykke sild og top det af med en lille skefyld skum.
  • Pynt af med et lille stykke dild og et drys til sidst med porreaske. Servér med det samme.

Noter

Tip: Forbered silden, porreasken og rugbrødet i god tid. Lagen med lecithin kan uden problemer laves 2 - 3 timer forinden og stå i køleskabet, indtil det skal bruges. På den måde mangler du kun at lave skummet og anrette det hele, når det er tid til servering.